Så er det tid til vores næste aktivitet! Lørdag 15. november kl 13.00 til 15.30 har vi en tema omkring jagt og at færdes ude i naturen. (se også vedhæftede opslag)
Dennis fra Natur Der Dur kommer og hjælper jer med at bygge en bue og prøve at skyde til måls med den (og buen kan I så tage med hjem!).
Vi vil også gå en tur ud på Fælleden og se om vi kan finde spor efter dyr, der har været i området, fx kogle- og nødderester, eller måske fodspor.
Måske bliver der også mulighed for at lege "gæt en lort"!
Vi planlægger en vintertur i november, når alt er gråt, vådt og kedeligt, og vi trænger til gode naturoplevelser inde i varmen.
På Statens Naturhistoriske Museum kan vi komme bag kulisserne i museets magasiner, hvor der findes mere end 14 millioner genstande; alt fra mikroskopisk plankton til gigantiske hvaler, fra stjernestøv til ædelsten, fuglefjer og blomsterfrø. Vi får indblik i en af verdens vigtigste samlinger, der er blevet til gennem 400 år med hjælp fra tusindvis af mennesker over hele kloden. Vi kommer helt tæt på den rigdom af genstande, historier og forskningsresultater, som gemmer sig i museets skatkamre og får vilde fortællinger om fantastiske fund indsamlet på ekspeditioner til ufremkommelige regnskove, de højeste bjerge, dybhavet, verdensrummet og vores egen baghave. Se mere på www.snm.dk/da/udstilling/vilde-vidunderlige-verden
Hvis der er interesse for turen, vil vi prøve at engagere en guide, så vi kommer ekstra tæt på skattene. Send en tilkendegivelse til
Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5–7, 1350 København K