Måned Flad Uge Dag

Havtornetur i Mågeparken

Torsdag, august 27, 2026 19:00 - 21:00
Torsdag 27. august Havtornetur i Mågeparken
kl. 19.00 – 21.00
 
Vi samler havtorn, hyldebær og vilde æbler og udveksler erfaring om tilberedning. Husk handsker, den store rosensaks og den blå pose fra IKEA.

Mødested: For enden af Tårnfalkevej
Aktivitetsleder: Søren Espersen

Arramgementet er gratis

Nattens hemmelighedsfulde jægere

Lørdag, august 29, 2026 19:15 - 21:15
Nattens hemmelighedsfulde jægere – flagermus i Vigerslevparken
Lørdag 29. august
kl. 19.15 – 21.15

“International Bat Night” markeres i år for 30. gang for at skabe opmærksomhed om flagermusene, deres store betydning i naturen og deres sårbarhed. Vigerslevparken er hjem for mindst 7 forskellige flagermusarter, hvoraf flere bor i hule træer i parken. Vi lytter efter dem med ultralydsdetektorer og ser deres fantastiske manøvrer på aftenhimlen. Vi kommer ind på myter og fakta, trusler og beskyttelse. Vi ser også på, hvad der skal ske, når Harrestrup Å bliver omlagt og hvordan det sikres, at de fredede flagermus kommer uskadt gennem processen.

Medbring solidt fodtøj, passende tøj til vejret og gerne en lygte. Turen henvender sig til både børn og voksne.

I tilfælde af dårligt vejr bliver arrangementet udskudt og søges gennemført lørdag den 12. september, eller kl. 19.00 – hold øje med foreningens side på Facebook.

Mødested: Lige vest for indgangen til parken fra Vigerslev Allé
Aktivitetsleder: John Frisenvænge

Arrangementet er gratis

Svampetur i Gribskov

Søndag, september 20, 2026 10:00 - 14:00
Svampetur i Gribskov
Søndag 20. September
kl. 10.00 – 14.00

Svampetur med fælles madlavning i Gribskov. Vi mødes i Gribskov og ser, hvilke svampe skoven byder på.
Vi afslutter med svampesuppe eller en anden lækker svamperet.

Hold øje med os på Facebook: www.facebook.com/detspiseligehvidovre

Mødested: P på pladsen for enden af Skovvej i Mårum
Aktivitetsledere: Søren Espersen & Thomas Møller
Pris: 50 kr.
Aflysning i tilfælde af dårligt vejr

Nat i naturen

Søndag, september 27, 2026 17:00 - 19:15
Nat i naturen
Søndag 27. september
kl. 17.00 – ca. 19.00

Skumringstur til Dyrehaven. Vi mødes lige inden for Røde Port ved Klampenborg station og går 5–6 km i det tiltagende mørke, mens vi spotter hule træer, svampe og fugle og hører dyrenes parringsbrøl. Undervejs serverer vi en sandwich og lidt sødt.

Tag børn og børnebørn med, lidt at drikke, det gode fodtøj og en lun trøje.

Aktivitetsledere: Søren Espersen & Niklas Hegnsted
Pris: 50 kr.
 
Hold øje med os på Facebook: www.facebook.com/detspiseligehvidovre
 
?>