Klostermølle Naturklub

Klostermølle Naturklub

Kom med ud og ind i fællesskabet

Hvem er vi?

Klostermølle Naturklub er en lokalforening under Natur & Ungdom, hvor børn, unge og familier samles om naturen og fællesskabet.

klostermoelle baalhygge

Det laver vi 

Med Klostermølle som vores base tager vi ud i naturen, lærer nyt og har det sjovt sammen. Her mødes vi til forskellige aktiviteter. Det kan blandt andet være lege, naturaktiviteter, sanketure og mad over bål, mens vi sammen går på opdagelse i naturen og lærer mere om den undervejs.

Faste fællesskaber

Du kan blive en del af vores familieklub, naturpatrulje eller deltage i vores åbne arrangementer.

Familieklubben

Familieklubben er for børn og deres familier, der har lyst til at opleve naturen sammen med andre. Vi mødes den tredje søndag i hver måned.

Når vi mødes, starter vi ofte med at lege, grine og bevæge os. Derefter laver vi forskellige naturaktiviteter, og undervejs spiser vi vores medbragte madpakker eller laver mad over bål.

I familieklubben er der plads til både planlagte aktiviteter og fri leg – og vi bygger tit huler og leger i naturen, når dagens aktivitet er slut.

Nye familier er mere end velkomne. 1. gang er gratis, herefter kræves medlemskab for deltagende børn. 
Bliv medlem her

Naturpatruljen

Naturpatruljen er et naturfællesskab for børn i alderen 6-12 år, hvor børn kan "gå til natur" og opleve leg, læring og fællesskab i det fri. Naturpatruljerne mødes hver 14. dag i et lokalt naturfællesskab med jævnaldrende.

Gennem sjove og nysgerrighedsdrevne aktiviteter får børnene mulighed for at udforske naturen i deres eget tempo og udvikle en forståelse for natur, bæredygtighed og ansvar for verden omkring dem. Naturpatruljen drives af frivillige og er en del af Natur & Ungdoms projekt Grøn dannelse i børnehøjde.

Kontakt:
Bjarke Nørgaard: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Josephine Fogt Andersen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Grønnes Sommerskole

Hver sommer afholder vi Grønnes Sommerskole for børn mellem 6 og 12 år. Her danner naturen rammen om en uge fyldt med leg, fællesskab og nye oplevelser.

Sammen med frivillige går børnene på opdagelse i naturen med plads til nysgerrighed, fordybelse og nye venskaber. Gennem leg og fælles aktiviteter får børnene mulighed for at opleve naturen på deres egne præmisser og mærke glæden ved at være en del af den  
Tilmelding til Grønnes Sommerskole 2027 er ikke åben endnu, men hold øje med siden her

Har du lyst til at være med til at skabe naturaktiviteter?

Vi er også altid glade for nye frivillige og gode idéer. Du behøver hverken være naturekspert eller have erfaring med frivilligt arbejde – har du lyst til at bidrage og være en del af fællesskabet, vil vi meget gerne høre fra dig. 
Læs om at være frivillig hos Natur & Ungdom her

Hvad er Natur & Ungdom

Natur & Ungdom naturdanner børn og unge gennem aktive fællesskaber i naturen. Gennem sjove og lærerige aktiviteter skaber vi nysgerrighed, naturglæde og forståelse for naturen, så de bliver klædt godt på til at tage ansvar for miljøet og naturen nu og i fremtiden.

Som medlem af Natur & Ungdom bliver du tilknyttet din lokale forening, men du er velkommen til at deltage i alle lokalforeningernes aktiviteter på tværs af landet. Du kan også deltage i landsforeningens aktiviteter og projekter, fx sommerlejre, sommerskoler og uddannelser. Læs mere her

Lån udstyr til din næste tur ud!

Vi har en grejbank, som medlemmer af Klostermølle Naturklub - Natur & Ungdom kan bruge. Send os en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi har:

  • tur udstyr til en familie der skal prøve at sove i telt (rygsæk, telt, førstehjælpstaske, underlag, soverposer).
  • 5 kajakker sit on top kajakker (2 alm. 3 tandem), veste pagajer mv.
  • bålmadsudstyr
  • bestemmelsesduge
  • kikkerter

Udstyret er købt med støtte fra Nordea-fonden og Friluftsrådet

Image
Image
?>