Nu kommer Grønnes Sommerskole til Roskilde i uge 27!
Hvad er Grønnes Sommerskole?
Grønnes Sommerskole er et tilbud for børn i alderen 6–12 år, hvor sommerferien bruges i naturen sammen med andre børn. Her er plads til nysgerrighed, leg og fællesskab – og til at opleve naturen på børnenes egne præmisser, mens forældrene måske stadig er på arbejde.
Grønnes Sommerskole handler om mere end aktiviteter. Det handler om at skabe trygge fællesskaber, hvor børnene oplever, at de hører til – både i gruppen og i naturen.
Gennem små og store oplevelser får børnene lyst til at bruge naturen mere og passe på den. Vi tror på, at glæde, nysgerrighed og fælles ansvar er vejen til varig naturforbundethed.
Praktisk Information:
Børnene vil blive sat af hos os ude på Boserupgård Naturcenter omkring kl. 8 og afhentes igen cirka kl. 15. Vi kommer til at have fem fulde dage med spændende, sjove og naturfyldte aktiviteter!
Mere information kommer.
Frivillige:
Sommerskolerne gennemføres med hjælp fra frivillige, som planlægger og afvikler aktiviteterne. De frivillige er rollemodeller, der møder børnene i øjenhøjde og skaber rammer for leg, læring og fællesskab.
Her er fokus på at gøre naturen tilgængelig, sjov og tryg – og på at vise, at man godt kan tage ansvar for naturen sammen med andre.