Måned Flad Uge Dag

Kalvebod Fælled Naturpatrulje – for børn 8–12 år - Hver onsdag i lige uger.

Ons. 20 maj, 2026 16:30 - 18:00

Kalvebod Fælled Naturpatrulje – for børn 8–12 år - Hver onsdag i lige uger.
Naturoplevelser • Færdigheder • Fællesskab
Vi starter op onsdag d. 18/2 kl. 16.30–18.00 i Ildsjælehuset på Naturcenter Amager. Herefter mødes vi hver 2. onsdag. Man er velkommen til at møde op og prøve det af.
Hvad skal vi lave i foråret?

Vi lærer ved at gøre og bruger naturen aktivt:
- Lære at tænde bål
- Tapning og smagning af birkesaft
- Opleve og lære om fuglene på Kalvebod Fælled
- Lave mad over bål
- Måske udvide aktiviteterne til Kongelunden

Vi prioriterer fællesskabet højt. Her skal der være plads til alle – både dem der elsker fordybelse og dem, der har krudt i benene.

Praktisk info
Hvor: Kalvebod FælledVi mødes ved Naturcenter Amager
Adresse: Granatvej 5, 2770 Kastrup
Nærmeste Metro Vestamager st.
Alder: 8–12 år
Opstart: Onsdag d. 18/2 kl. 16.30–18.00  Herefter: Hver 2. onsdag 
Sæsonafslutning: Onsdag d. 17. juni 2026 (uge 25) 
Pris: Medlemskab 100 kr. om året - Gratis prøvegang

https://nogu.dk/proje.../sammen-om-naturen/g%C3%A5-til-natur
Kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis dit barn ikke er medlem endnu.
Vi glæder os til en sæson med ild i bålet, mudder på støvlerne og stærke fællesskaber.

Bag projektet
Naturpatruljen er en del af lokalforeningen Natur & Ungdom København og projektet “Sammen om Naturen".
• Vi bygger naturklub og ungefællesskaber for børn 6–12 år
• Aktiviteterne bygger på Børnenes Naturkanon
• Børn oplever mestring, udvikler sanser og nysgerrighed – og møder naturfaglige, hvis begejstring smitter af.
Vi er en del af landsforeningen Natur & Ungdom, en forening, der skaber oplevelser, læring og glæde for børn og unge i hele landet.
Ud over Amager Fælled og Kalvebod Fælled laver vi:
• Bykoraller på Refshaleøen
• Bål & brætspils-naturhyggelige aftener i Træstubben, Vesterbro
• Naturterapi på Vestre Kirkegård
• Sommerskole

Vil du være med?
• Gæsteeksperter: Kom på besøg og del naturfaglig viden
• Frivillige: Hjælp med at starte lokalforeningen op og skabe naturfællesskab & aktiviteter i hele København
Kontakt: (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Nattergaletur i Kystagerparken

Ons. 20 maj, 2026 20:00 - 22:00
Er du dus med himlens fugle og skoves grønne træer…? Hvis ikke, så tag med på fugle- og urtetur i Kystagerparken!
Foråret er godt i gang og med dét vågner fuglekoret.
 
Onsdag 20. maj kl. 20:00 – 22:00 kan du sammen med Natur & Ungdom - Det Spiselige Hvidovre opleve fuglelivet i Kystagerparken og Kalveboderne. Sammen med fuglene byder nogle af vore bedste spiselige urter sig til: Strandkarse, Løgkarse, Kvan og mange andre.
 
John Frisenvænge fra Dansk Ornitologisk Forening og Det Spiselige Hvidovre vil være vores guide på fugleområdet. John kender Kystagerparkens og Kalvebodernes fugleliv ind og ud og ikke mindst fuglenes adfærd, deres sang og deres forskellige levesteder i området. Vi kommer til at opleve lappedykkere, blishøns, svaner og ikke mindst til at høre nattergalen og flere andre af de små sangfugle. Måske vi er så heldige at møde en flagermus undervejs – vi tager en detektor med!
 
Søren Espersen fra Det Spiselige Hvidovre leder os sikkert gennem områdets spiselige planter og deres levevilkår i Kystagerparken. Undervejs får I gode og enkle anvisninger på, hvordan de enkelte planter kan anvendes og ikke mindst på, hvordan man selv kan gøre en indsats for at forbedre planternes levevilkår hjemme i haven. Den dovne haveejer kan med en lille indsats sikre sig en løbende forsyning af velsmagende vilde urter.
 
Find det gode fodtøj frem. Medbring gerne en kikkert, en plasticpose, en kniv eller saks, handsker til brændenælderne og måske lidt at drikke. Vi mødes på P-pladsen bag Åmarken Station kl. 20:00. Tilmelding ikke nødvendig.
 
Søren Espersen