
Hvad er en naturpatrulje?
Naturpatruljen er et børnefællesskab, som mødes i og omkring naturen. Sammen oplever børnene naturen gennem aktiviteter, som tager udgangspunkt i Børnenes Naturkanon.
Hvem kan være med i Naturpatruljen?
Naturpatruljens aktiviteter er opdelt i tre aldersgrupper, så altiviteterne altid er målrettede og alderssvarende. Vi opdeler Naturpatruljerne i følgende aldersgrupper:
3-6 årige
6-9 årige
9-12 årige
For alle aldersgrupper er formålet at understøtte børnenes forhold til naturen, så de bliver naturvante og naturselvstændige. Børn i dag kommer mindre end halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre. Læs mere om aldersgrupperne længere nede på siden.
Det første møde
Børnenes første møde med de frivillige ledere vil ofte være i deres respektive skole eller børnehave. Her kommer de frivillige på besøg og giver en forsmag på, hvordan det er at gå til natur i en naturpatrulje.
Man kan naturligvis godt blive en del af en naturpatrulje, selvom man ikke har haft besøg i sin egen børnehave eller skole. Så melder du blot dit barn til den lokale naturpatrulje, og derefter mødtager du alle de praktiske informationer.
I naturpatruljerne vil børnene mødes 2-3 gange om året over 6-8 måneder. Aktiviteterne tager udgangspunkt i Børnenes Naturkanon.
Naturpatrulje 3-6 år
I naturpatruljerne for aldersgruppen 3-6 år er forældre velkomne til deltage sammen med barnet. Aktiviteterne er tilrettelagt, så børn oplever at få mestring og viden på deres niveau.
Under aktiviteterne med naturpatruljen vil børnene opleve at blive udfordret i trygge rammer, så mudder, små dyr og træklatring bliver sjovt og fyldt med gode erfaringer.
Naturpatruljerne er som hovedregel ude på alle årstider, så det er altid vigtigt med påklædning efter vejret.
Ved opstart modtager børnene en startpakke og ved afslutning et diplom.
Aarhus Risskov
Meld dig til her.
Vejle - Store Grundet
Meld dig til her.
Naturpatrulje 6-9 år
I naturpatruljerne for aldersgruppen 6-9 år er forældre velkomne som frivillige. Aktiviteterne er tilpasset så børnene oplever at få mestring og viden på deres niveau.
Under naturpatruljeaktiviteterne vil børnene opleve at blive udfordret i trygge rammer. Det betyder, at børnene kommer til at prøve kræfter med aktiviteter, der udfordrer deres fysik, sanser og viden. Målet er ikke det færdige bål eller at klatre højest op i træet, men at børnene danner deres egne erfaringer med naturen.
Naturpatruljerne er som hovedregel ude på alle årstider, så det er altid vigtigt med påklædning efter vejret.
Ved opstart modtager børnene en startpakke og ved afslutning et diplom.
Klostermølle Naturpatrulje
Meld dig til her.
Kalvebod Fælled
Meld dig til her.
Morsø
Meld dig til her.
Naturpatrulje 9-12 år
I naturpatruljerne for aldersgruppen 9-12 år er forældre velkomne som frivillige. Aktiviteterne er tilpasset så børnene oplever at få mestring og viden på deres niveau.
Under naturpatruljeaktiviteterne vil de opleve at blive udfordret i trygge rammer. Naturpatruljene vil understøtte at læring gennem leg fortsat er aktraktivt på trods af alderen. For den ældste gruppe er der skruet op for udfordringer og viden, så de oplever, at det meningsfyldt og sjovt at være ude.
Naturpatruljerne er som hovedregel ude på alle årstider, så det er altid vigtigt med påklædning efter vejret.
Ved opstart modtager børnene en startpakke og ved afslutning et diplom.
Amager Fælled
Meld dig til her
Kalvebod Fælled
Meld dig til her
Start en naturpatrulje
For at starte naturpatrulje kræver det følgende:
- Du rækker ud til enten den lokale Natur & Ungdom forening eller Landsforening. Find gerne en frivillig mere at starte op med.
- Et (online)møde, hvor behov og muligheder bliver afklaret og opgaver bliver afstemt.
- Det er et krav, at de deltagende børn bliver medlemmer i Natur & Ungdom, at aktivteter mv. afstemmes i forhold til naturpatruljernes opdrag og og at alle frivillige aflevere en børneattest.
Læs evt. frivillighåndbogen her for at få overblik over, hvad et naturpatruljeforløb indebære.