Skal I ud?

Som frivillig i N&U kan man låne landsforeningens grej til foreningsaktiviteter.

Send en mail til nogu@nogu.dk eller ring på 31205600 - så finder vi tingene frem til dig.
glaskajakker

4 glaskajakker

Lån glaskajakkerne til aktiviteter i din forening. Vi hjælper med transport og tilhørende udstyr.
Glaskajakkerne er indkøbt med støtte fra Friluftsrådet - vi takker for muligheden!
lyslokning

Lys og mørke

Vi har forskellige UV-lamper, lyslokningslamper og flagermuselygter, der kan gøre selv den mørkeste aften til en stor naturoplevelse.
Krible krable

Krible krable 

Vi har undersøgelsesbakker, mikroskoper, lupper, pincetter, plastikakvarier, bestemmelsesduge og meget mere, der kan bruges, når I skal undersøge det lille liv.

sommerskole

Vandundersøgelser

Vi har to trailere - en i Jylland og en på Sjælland - fyldt med vaders, net, bestemmelsesduge og mere.
Kombineret med jeres viden eller aktiviter fra aktivitetskataloget er der grundlag for mange timers oplevelser.
overnatning

Overnatning

Vi har forskellige lavuer, et par almindelige telte, underlag, hængekøjer og andet, der kan gøre en overnatning i naturen til en dejlig oplevelse.
fiskeri

Naturkrea

Drømmefangere, nissestier, naturmaling mv. Kun fantasien sætter grænser - vi har basisudstyr og grej, der kan lånes og masser af idéer, der kan omsættes til bæredygtige kreaprojekter.
kanoer

Kanoer

Vi råder i landsforeningen over 8 kanoer. 
I kan komme som forening og bruge dem på Klostemølle på Mossø og i Gudenåsystemet eller I kan låne dem med hjem eller på tur. 
bålgrej

Bålgrej

Skal I lave mad på bål? Vi har gryder, pander, riste, handsker, trefod, popcornnet - og meget mere til alletiders bålmiddag.
bålgrej

Mangler der noget på listen?

Vi har mere på lager - og jeres venner i de andre lokalforeninger har helt sikkert også grej, der kan lånes. Brug facebookgruppen "Medlem til medlem" til at spørge ud i landet. 

Og ellers ring til os! Vi finder en løsning på det meste eller hjælper med fundraising, når grej mangles lokalt: 31205600.