Aktuelt

Naturfest på Klostermølle

Vi skal sammen nørde natur og friluftsliv, og nyde den lyse sommeraften om bålet og ved søens bred. Weekenden står på workshops i og med natur, fællesskab, bålmad, kanotur og oplæg.

HVEM:
Det er for alle unge (18-35) i N&U: NaTURledere og andre unge i foreningen som har lyst til at mødes på tværs af landet. Weekenden koster kun 100 kr., så tag en ven med, og introducer dem for fællesskabet i foreningen.
 
HVOR:
Vi skal være på Klostermølle. Programmet er fra lørdag til søndag, og man kan ankomme når det passer. Vi arrangerer afhentning på Ry Station lørdag og aflevering på Ry Station Søndag.
 
HVAD:
Programmet er åbent, således at man kan byde ind med workshops til om lørdagen, af 1-2 timers varighed, i noget naturrelateret. Vi glæder os til at se jer alle på Klostermølle til sol og sommer!
 
 
Fredag:
Mulighed for at komme - overnatning i telt pga. udlejning i lejrskolen..
Fredag er klargøring og fællesskab.
NaTURleder-underviserne Anne og Anna er værter
 
Lørdag:
7-10 Morgenprogram
For de overnattende er der morgenbadning, morgenmad og gåtur.
10-16 Workshops
Uddannede NaTURledere og andre friske laver workshops, som man kan vælge mellem. Hvis du vil lave en workshop så en besked til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - det må være alt naturrelateret: minibioblitz, sankning, lortejagt, snitning, båltyper, plantefarve, vandretur - det er op til jer.
Der igangsættes et håndværksprojekt, som man kan gå til og fra mellem workshops: formentlig bygning af træmøbler til N&U Klostermølle,
16-20 Mad på bål
Madlavning og spisning rundt om bålet
Vi laver finske fakler, der skal bruges om aftenen
20-23 Aftenaktivitet
Vi spinder aftenen ind i bål og magisk stemning.
Sov under åben himmel, i telt, shelter eller hængekøje?
 
Søndag:
8-10 Bålbrunch
10-15 På søen
15-16 Oprydning og tak for denne gang 

 

 

 

Ring til os

31 20 56 00

Skriv til os

Alle hverdage

 9:00 - 14:00