|
Naturen i Danmark er i krise. Vi mister dyre- og plantearter i et skræmmende tempo. Sammen med Bangladesh er Danmark det mest opdyrkede land i verden, hvor over 60 procent af vores landareal er landbrug. Sammenlignet med vores europæiske naboer ligger Danmark i den absolutte bund, når det kommer til tilstanden for vores natur og de arter, som lever i den. Vi er det EU-land med mindst EU-beskyttet natur, og Danmark ligger helt i bund, når det kommer til naturens bevaringsstatus – altså naturtilstanden for naturtyper og dyre- og plantearter.
Hvis udviklingen skal vendes, har naturen brug for en bedre beskyttelse og langt mere plads. Derfor er 17 danske organisationer gået sammen om et opråb til politikerne og et krav om, at Folketinget efter et valg skal vedtage naturlov - også kendt som en biodiversitetslov.
- Vi ønsker en biodiversitetslov, som skal standse tabet af arter og naturområder, give den vilde natur mere plads og sikre den effektiv beskyttelse. Det er helt afgørende, hvis vi skal stoppe den alvorlige krise, vores natur og biodiversiteten befinder sig i, siger Knud Flensted, biolog hos Dansk Ornitologisk Forening BirdLife.
Han bakkes op af Pil Chrisensen, politisk rådgiver hos Verdens Skove:
- Lige nu er under én procent af Danmarks landareal vild natur. Alle lande har et ansvar for at standse tabet af biodiversitet, og Danmark er ingen undtagelse. Og selvom regeringen og folketinget har taget et godt skridt i den rigtige retning med 15 naturnationalparker og mere urørt skov - er der langt op til de internationale målsætninger om at sikre mere plads til naturen.
Danmark skal leve op til EU's biodiversitetsmålsætninger
For nyligt lancerede EU et mål om, at 30 procent af arealet på land og 30 procent af arealet på havet skal være beskyttet natur i 2030 – heraf en tredjedel strengt beskyttet. Hvis Danmark reelt vil være et grønt foregangsland, har vi brug for en naturlov, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding:
- I Danmark bryster vi os af at være et grønt foregangsland. Men når det kommer til naturen, er vi som nation håbløs bundskraber. Hvis politikerne efter et valg reelt ønsker at gøre noget for at bremse naturens krise, er det vigtigste redskab en ambitiøs naturlov, som over tid både kan sikre mere plads til naturen og en bedre beskyttelse af vores eksisterende og værdifulde naturområder.
En naturlov skal ifølge Philip Hahn-Petersen, formand i foreningen Vild Med Vilje, sikre en bedre beskyttelse af naturen mod de presfaktorer, som vi ved, har en kritisk negativ påvirkning af naturen.
- Biodiversitetskrisen er i den grad også en realitet i Danmark, som er det land i EU med mindst natur. Vi ønsker at en ny regering skal følge EU's biodiversitetsmål og sikre beskyttelse af henholdsvis 30 procent af vores danske land- og havareal, senest i 2030, herunder en tredjedel strengt beskyttet. Det vil være et ambitiøst mål, men også helt nødvendigt, hvis vi skal stoppe tabet af arter og ødelæggelsen af naturområder og kalde Danmark et grønt foregangsland.
Naturlov skal udarbejdes med klimaloven som forbillede
De 17 organisationer foreslår, at en biodiversitetslov bygges over samme model som klimaloven, hvor det nuværende biodiversitetsråd styrkes og kan spille samme rolle som Klimarådet, forklarer Danna Borg, forperson i foreningen Danmarks Vilde Natur:
- Det er vigtigt, at vi får et stærkt og uafhængigt fagligt organ, som kan være med til at sætte ambitiøse mål for naturen. Vi foreslår derfor, at biodiversitetsrådet gøres permanent og uafhængigt med opgaver om at rådgive regering og folketing om den nødvendige indsats og sørge for at målene opfyldes.
Ligesom klimaloven sigter mod CO2 neutralitet i 2050, skal en biodiversitetslov også sætte langsigtede mål. Organisationerne bag anbefaler derfor, at al natur skal trives og have en gunstig tilstand i 2050. I 2019 var kun 5 procent af danske naturtyper i gunstig tilstand.
Organisationerne bag kravet om en naturlov:
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vilde Natur, DIB, DOF BirdLife, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen til Svampekunstens Fremme, Global Aktion, Greenpeace, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen, Natur & Ungdom, Nyt Europa, Rådet For Grøn Omstilling, De Unge Biodiversitetsambassadører, Verdens Skove, Vild Med Vilje og WWF Verdensnaturfonden.
|
