Den 12. november holder vi visionsmøde og ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Udsættelse
Hovedbestyrelsen har valgt at udsætte arrangementet til for foråret pga. for få deltagere. HB ønsker et stærkt mandat for både retning for Natur & Ungdom og de foreslående vedtægtsændringer, derfor behandles begge dele på ordinært repræsentantskabsmøde i foråret.
Relevant materiale
Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde
Repræsentantskabets sammensætning
Udkast til forslag til vedtægtsændringer
Visionsmøde – hvor er Natur & Ungdom i 2027?
Tid: 12. november 10-18
(med efterfølgende fest og mulighed for overnatning)
Sted: Klostermølle
Tilmelding: https://nogu.nemtilmeld.dk/93/
Program: Se her
Baggrund:
Natur & Ungdom er en ældre og traditionsrig forening, der i 63 år har dannet børn og unge til at forstå og passe på naturen. I dag hedder det naturdannelse og der er mange om buddet.
Natur & Ungdom har gennemtiden haft mange forskellige udtryk, faldet og steget i antal medlemmer og været mere eller mindre politiske. Vi har nu i en årrække primært haft udtryk som en række familieklubber rundt om i landet, med et par enkelte deciderede børneklubber i blandt. Slutningen af 2010’erne var en turbulent periode i foreningen og corona har sat yderligere præg.
Udviklingen over årerne har betydet, at antallet af lokale klubber er faldet og at der er længere og længere mellem de unge medlemmer i Natur & Ungdom. Til gengæld har vi efterhånden en hel del forældre og nogle af dem har faktisk voksne børn. Alle er en og påskønnede, også de gråhårede (en enkelt af dem er sågar formand for organisationen). Men det kalder også på, at vi kigger på, hvem vi er og hvem vi gerne vil være.
Formål:
Hovedbestyrelsen er ikke i tvivl om, at Natur & Ungdom fortsat er et relevant tilbud. Det er også indtrykket, at der er masser af lokale ildsjæle fortsat finder stor mening i at være sammen. Derfor vil hovedbestyrelsen sammen med alle medlemmer der har lyst gerne sætte retningen for, hvor Natur & Ungdom skal være i 2027. Natur & Ungdom har brug for nogle klare pejlemærker, der kan guide foreningen i de kommende år og som sikrer, at der enighed om retningen.
Derfor indbyder hovedbestyrelsen alle medlemmer og andre interesserede til et stort visionsmøde.
Der vil ved samme lejlighed være ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Det er indkaldt da vores vedtægt trænger til opstramning og særligt vores bestemmelser af medlemstyper trænger til en opdatering.
Alt materiale vil løbende blive lagt ud her på siden og det vil snart være muligt at tilmelde sig både visionsmøde, rep.møde, fest og evt. overnatning.