For børn 9–12 år: På jagt efter sommerfugle
Naturpatruljen Amager Fælled x biolog & sommerfugleekspert Zelina “Ildfugl” Petersen
Hvilke sommerfugle flyver på Amager Fælled i juni?
Kom med ud og undersøg det!
Tag med Naturpatruljen Amager Fælled og biolog Zelina “Ildfugl” Petersen på jagt efter sommerfugle i sommerlandskabet på Den Gamle Strandeng. Juni er højtid for mange af Danmarks smukkeste sommerfugle, og vi går på opdagelse med net, nysgerrighed og skarpe øjne for at finde dem.
Måske finder vi almindelige arter som kålsommerfugl eller citronsommerfugl – eller måske opdager vi noget mere sjældent. Som altid i naturen ved man aldrig helt, hvad man møder undervejs.
Zelina elsker sommerfugle og naturformidling og deler sin viden både på
ildfugl.com og Instagram, hvor hun fortæller om sommerfugle, natur og vilde oplevelser i det fri.
Vi leder efter sommerfugle og andre spændende insekter
Fanger og undersøger arterne nænsomt sammen
Oplever naturen helt tæt på i sommerlandskabet
Er sammen i et trygt og nysgerrigt fællesskab
Husk praktisk tøj efter vejret, godt fodtøj og gerne en drikkedunk – vi er ude hele tiden!
Sted: Den Gamle Strandeng, Amager Fælled
(Nærmeste metro: Sundby)