Aktuelt

Mød vores nye studentermedhjælper

Den 19. September bød vi Sarah Jo Bæk Stenbæksgaard velkommen på sekretariatet. 

 

 

Sarah Jo skriver:

"Hej  

Jeg hedder Sarah Jo Stenbæksgaard, og er netop blevet ansat som studentermedhjælper tilknyttet Natur & Ungdoms nyopstartede projekt ’Sammen om Naturen 1.0’. Her skal jeg understøtte udviklingen af projektet især på Sjælland, og jeg bliver dermed sekretariatet i Natur & Ungdoms satellit i Østdanmark.  

Til dagligt bor jeg i København og læser Humanistisk Bachelor på Roskilde Universitet med fagene ’Pædagogik og Uddannelsesstudier’ og ’Kultur- og Sprogmødestudier. Fagene afspejler min interesse for læring og formidling, og ligeledes en interesse indenfor frivilligt og socialt arbejde. Derudover er jeg, både i mit faglige og private liv, meget optaget af klima- og biodiversitetskrisen, og jeg har derfor også målrettet mit studie til at omhandle naturforhold og naturformidling for børn. Derfor er jeg enormt glad for, at få muligheden for at være med på vognen i Sammen om Naturen 1.0.  

Jeg er selv opvokset i det dejlige naturskønne Søhøjland, lidt udenfor Silkeborg, så udover at det bliver skønt at komme tilbage, når turen går forbi Klostermølle, så brænder jeg også for at give andre børn ligeså dejlige naturoplevelser i den danske natur, som jeg har haft.   

Erfaringsmæssigt har frivilligt og organisatorisk foreningsarbejde har i mange år været en stor del af min hverdag, både igennem NGO-arbejde, klimabevægelser og som forperson i en højskoleforening. Disse erfaringer vil jeg tage med ind i arbejdet hos Natur & Ungdom, hvor jeg glæder mig meget til at kunne være med til at give flere børn mulighed for at tilgå, opleve og være i naturen, og samtidig skabe et større kendskab til Natur & Ungdom."

 

Du kan kontakte Sara Jo på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 

Ring til os

31 20 56 00

Skriv til os

Alle hverdage

 9:00 - 14:00