Aktuelt

Julegave og julehilsen

Vi ønsker alle medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere glædelig jul og godt nytår

Julen trænger sig på og året løber ud. I år har julen været lidt ekstra god i Natur & Ungdom, da vi kort før jul fik besked om at Bring og Posten Norge havde valgt os som modtagere af deres økonomiske julegave. Posten Norge og Bring uddeler hvert år en julegave til et godt formål inden for kategorien bæredygtighed og miljø. Da 2022s fokus yderligere var at fremme viden om og arbejde med bæredygtig for børn og unge endte vi som modtagere. 

"Det er med stor glæde vi modtager julegaven. Det er rart at blive set og anerkendt for vores arbejde. Vi lover, at pengene kommer ud og arbejder blandt børn og unge i foreningen," siger Peter Rasmussen, formand for Natur & Ungdom.

Peter var netop den glade modtager af gaven, på en lidt grå decemberdag, hvor Brings danske direktør kom forbi Klostermølle. 

Gaven lød på 50.000 kr. Penge der i 2023 skal understøtte arbejdet med at fastholde gamle og rekruttere nye medlemmer, så endnu flere børn og unge kan komme endnu mere ud. 

Med sådan en glædelig oplevelse i bagagen ønkser vi alle god jul og godt nytår.

julegave

 

Ring til os

31 20 56 00

Skriv til os

Alle hverdage

 9:00 - 14:00