Forfatterne af den nye rapport ’Børns Naturdannelse’ fremhæver N&U som eksempel på en aktør, der kan styrke børns glæde og interesse for natur.
Natur & Ungdom kan spille en vigtig rolle for børns opfattelse af naturen og deres evne og lyst til at fordybe sig og udforske den. Det siger Søren Præstholm. Han er leder af Center for Børn og Natur ved Københavns Universitet og medforfatter af rapporten ’Børns naturdannelse’, der udkom i januar.
Natur & Ungdom bidrog til rapporten som en aktør med fokus på børn og natur. Foreningens indsats på det område er lige i plet, ifølge Søren Præstholm:
”’Med naturglæden som drivkraft’ lyder overskriften på en nyhed på www.nogu.dk. Det siger rigtig meget. Historien handler om nogle forældre i Herning, der er glade for at tage i naturen med deres børn og gerne vil dele glæden med andre familier i en N&U-gruppe, de har stiftet. Netop glæden ved naturen er en vigtig del af naturdannelsen i den forstand, som vi anvender den i rapporten.”
Kontakt med den virkelige natur
Rapporten ’Børns Naturdannelse’ indgår i Friluftsrådets projekt af samme navn. Det er støttet af Aage V. Jensens Naturfond og undersøger, hvordan man bedst styrker børn og unges forhold til naturen.
I skolen foregår mødet med naturen ofte på et abstrakt plan med fokus på videnskab og hvide kitler, mener Søren Præstholm. Han underkender naturligvis ikke en tilgang til naturen, der er baseret på viden.
Men han påpeger, at det at komme i kontakt med den virkelige natur og få en følelsesmæssig tilknytning til den – f.eks. til et sted man plejer at komme – ifølge undersøgelser har stor betydning for at føle ansvar for naturen på længere sigt.
”Derfor er der brug for foreningslivet med frivillige og forældre, der brænder for at give deres kærlighed til naturen videre, som nu de forældre, der startede en N&U-gruppe i Herning,” understreger Søren Præstholm.
Fem elementer
Søren Præstholm skrev rapporten ’Børns Naturdannelse’ sammen med Rikke Hartmeyer, postdoc ved Steno Diabetescenter.
Hun fremhæver, at naturdannelsesbegrebets fem elementer – det emotionelle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det følelsesmæssige og det filosofiske – i praksis ofte er flettet sammen. Det er en fordel, mener hun:
”Arbejdet med at integrere alle elementer i et samspil er vigtigt, men i praksis kan man måske godt glemme nogle af elementer, når man som underviser, naturvejleder eller foreningsaktiv har børnene med i naturen. Her kan naturdannelsesbegrebet og de fem elementer forhåbentlig hjælpe os alle til at blive mere bevidste om, hvad det er, vi giver videre til børnene, og hvordan vi gør det”.
Rikke Hartmeyer betoner desuden, at mange forskellige aktører har ansvaret for børns naturdannelse. Her kan Natur & Ungdom oplagt spille en vigtig rolle.
”Vores interviews og workshoppen, vi holdt under udarbejdelsen af rapporten, peger bl.a. på vigtigheden af samarbejde på tværs af arenaer og aktører – dvs. at foreningslivet samarbejder med eksempelvis skolen eller SFO’en. Eller som indpisker over for politikere, så de prioriterer bedre adgang til naturen for børn og unge”, forklarer Rikke Hartmeyer.
Rikke Hartmeyer er postdoc ved Steno Diabetescenter og arbejder bl.a. med DNs Naturfamilieprojekt ved siden af arbejdet med rapporten om Børns Naturdannelse.
Søren Præstholm er leder af Center for Børn og Natur, der er et partnerskab, der bygger bro mellem aktører inden for forskning, uddannelse og praksis. Se mere på www.boernognatur.dk
Læs rapporten ’Børns Naturdannelse’ her.
