
3 hurtige om opgaven som frivillig
Du behøver ikke vide alt
Som frivillig er din fornemste opgave at være med til at få flere børn mere ud. Det er ikke afgørende om du har en masse viden om naturen, hvis du bare har lyst til at være ude og sammen med børn.
Opgaver du kan overskue
En naturpatrulje løber over 10-12 gange (ca. 2 gange om måneden i 6-8 måneder). Teamet af frivillige om den enkelte naturpatrulje fordeler selv opgaver, med støtte fra projektlederen. Du forpligter dig til de opgaver du vælger. Og til en naturpatrulje af gangen.
Støtte og redskaber
Som frivillig i en naturpatrulje er der masser af opbakning at hente. Både fra andre frivillige, fra ansatte og i det skriftlige materiale, der er lavet til projektet. Du bliver også tilbudt et formidlerkursus, hvor naturformidling til børn er i centrum.
Introduktion til naturformidling "Lille Ildfugl"
På kurset får du en grundlæggende indføring i natur- og bæredygtighedsformidling til børn, og du får mulighed for at prøve kræfter med formidling i praksis.
Undervisningen tager udgangspunkt i projektets aktivitetsmaterialer og metoder, og vi arbejder med, hvordan du kan skabe engagerende aktiviteter, der styrker børns forståelse for natur, bæredygtighed og grøn omstilling.
Når du tager hjem fra kurset, vil du være klædt på til at:
- Tilrettelægge og afvikle grønne aktiviteter for børn
- Formidle natur og bæredygtighed i børnehøjde
- Skabe fællesskaber omkring natur og grøn handling
- Styrke børns nysgerrighed, handlekraft og kærlighed til naturen
- Bruge projektets materialer og aktiviteter i praksis
Kommende kurser
Kurserne er for frivillige og kommende aktivitetsledere, der ønsker inspiration og redskaber til at arbejde med naturdannelse og bæredygtighed sammen med børn. Vi sørger for en tryg introduktion, masser af praktiske øvelser og mulighed for at udveksle erfaringer med andre engagerede frivillige
Introduktion til naturformidling // Klostermølle
- Tirsdag d. 27.10.2026 kl.: 09:00 - 16:00
- Lørdag d. 14.11.2026 kl.: 09:00 - 16:00
Introduktion til naturformidling // Kalvebod
- Lørdag d. 10.10.1026 kl.: 09:00 - 16:00
- Torsdag d. 19.11.2026 kl.: 09:00 - 16:00
Hvem kan deltage?
Kursuset henvendt til nuværende og kommende frivillige i naturpatruljerne. Aktive i Natur & Ungdoms lokalforeninger og andre nysgerrige er også velkomne, hvis der er plads.
Læs mere i frivillighåndbogen
Du kan læse mere om opgaven som frivillig herunder.
Håndbogen er udviklet til Pilotprojektet "Sammen om naturen". En ny udgave er under udarbejdelse.
Indtil da kan du hente den førsteudgave her: Download Frivillighåndbogen her i PDF
