Måned Flad Uge Dag
Dato:
Søndag, juni 28, 2026 11:00 - 14:00
Varighed:
3 Timer
Så kom sommeren endelig og I kan tro at vi har glædet os!
Som noget helt specielt byder denne søndag nemlig på helt nye oplevelser, når Natur og Ungdom indtager Ny Nebelgård på Nebelgårdvej 12!

Tid: Kl. 11:00-14:00
Mødested: Nebelgårdvej 12, 8600 Silkeborg
 
Program:

Kl. 11: Vi udforsker vandhullet... Rygtet siger at der bor vandsalamandere i vandhullet , og vi simpelthen er så heldige at have fået lov til at gå på udkig og så møder vi jo helt sikkert en masse andre spændende arter på vejen!

Kl. 12: Papirworkshop.. Når vi har hygget os ved vandhullet, og måske også mødt en vandsalamander, kan I være med til at lave jeres helt eget unikke vandhuls-papir: af bommuldspulp, søvand fra vandsalamandernes ynglested, dekoreret med smukke vandplanter.
Hele dagen er der bål for selvom vi er væk fra vores vante rammer på Odden, skal I selvfølgelig ikke snydes for den vanlige bålhygge og som altid laver vi også noget lækkert at spise over ilden. Denne gang laver vi lækre urtebrød med sanke-godter fra området.
 
Det er gratis at deltage. Hvis I bliver glade for foreningen, kan I melde jer ind efterhånden som I deltager ofte. Det koster 100kr. pr. person.
Natur & Ungdom Silkeborg er en lokalforening for børn, unge og deres familier. Vi henvender os primært til de lidt yngre børn og unge (ca. 3-16år), men vi byder alle velkomne. Og forældre skal også have det skønt her hos os! Vi er en del af Landsforeningen Natur & Ungdom.
Vi mødes som regel på Odden den sidste søndag i hver måned. Vi elsker bål som er en fast bestanddel af vores arrangementer. Vi elsker også fællesskab og dét at være i naturen sammen med andre end blot os selv. Vi lader os inspirere af et tema pr. arrangement med naturaktiviteter, leg og bålmad der passer til temaet.
Det kræver ingen speciel viden om naturen at deltage (hverken som barn, ung, frivillig eller forælder), man skal bare have lyst til at være i naturen - og ALLE er velkomne til at byde ind med gode ideer, frivillighed og entusiasme

Link til Facebook: https://fb.me/e/7wkEMYJAW