Hedensted: Naturlig Festival
Hedensted Søerne danner fredag den 8. september fra kl. 14.00 rammen om en sjov, inspirerende og lærerig dag i naturen, hvor du er inviteret til at deltage.
Arrangementet hedder Naturlig Festival og har temaerne Kultur, Natur, Uddannelse og Sundhed, der alt sammen har til formål at skabe nye fællesskaber omkring naturoplevelser.
Til arrangementet kan du deltage med familie og venner og få en fælles oplevelse i naturen. I kan både om dagen og om aftenen deltage i et væld af forskellige aktiviteter og der bliver også mulighed for spisning og et aftenløb kaldet "Løb for lyset".
Natur & Ungdom Hedensted er med hele dagen, hvor du kan møde os til aktivteter på stedet og en snak om, hvorfor du skal blive en del af vores forening.
Se mere om programmet på hedensted.dk/knus