Landsforeningen Natur & Ungdom indbyder alle medlemmer til repræsentantskabsdage i Stjernespejdernes lokaler på Sandhusvej 72 i Odense fredag den 12. og lørdag den 13. november.
På programmet er naturaktiviteter, foredrag om bier, hygge omkring bålet og selvfølgelig foreningens repræsentantskabsmøde lørdag kl. 12.30-17 (forventet sluttidspunkt).
Meld dig (og din familie) til her: nogu.nemtilmeld.dk
Fredag den 12. november kl. 20.30 har vi fornøjelsen af at få besøg af biologistuderende og foredragsholder Sean Birk Craig, der vil underholde med sin store viden om bier.
Lørdag formiddag kan man deltage i forskellige naturaktiviteter. Samtidig med repræsentantskabsmødet lørdag kl. 12.30-17 er der snitteværksted for børn og andre, der ikke skal med til mødet.
Til fredag aften og lørdag formiddag er der inviteret folk fra pædagogseminariet i Odense samt andre, der kunne have interesse i opstart af en N&U-lokalforening dér.
Praktisk:
Adressen er Sandhusvej 72, 5000 Odense – hos Stjernespejderne.
Her er køkken, samlingslokale og mulighed for aktiviteter indendørs.
Er man medlem af Natur & Ungdom er begge dage gratis, inkl. måltider lørdag.
Overnatning i eget telt.
Medbring:
- Tøj til vejret
- Mad til fredag aften
- Telt, sovepose og liggeunderlag
Programoversigt:
Fredag
Kl.17.00 Ankomst og mulighed for aktiviteter for de, der lyster.
Kl.19-20 Tjek-in
Kl.20.00 Velkomst
Kl.20.30 Foredrag v/ Sean Birk Craig – om bier
Kl.21.30 Bålhygge
Lørdag
Kl.08-09 Morgenmad
Kl.09.30 Aktivitetsmodul
- Fugle - Lars Walsted
- Vanddyr – Bettina Lykke Mikkelsen
Kl.12.00 Frokost
Kl.12.30 Repræsentantskabsmøde OG aktivitetsmodul
- Snittemodul og bålhygge med Steen Jensen
Kl.17.00 Rep-mødet forventes færdigt
Kl.18.00 Aftensmad
Kl.19.30 Tak for denne gang