Brænder du for at være selvstændigt ansvarlig for administration? Og vil du gerne gøre en forskel for unge og naturen?
Landsforeningen Natur & Ungdom leder efter en sekretariatsmedarbejder med tiltrædelse 1. april eller snarest derefter. Stillingen er på 30 timer om ugen. Løn efter aftale.
Læs mere ...
Du skal have mod på at drive og udvikle et sekretariat for en unik og mangeårig frivilligorganisation, og være krumtappen mellem bestyrelse, lokalafdelinger samt en foreningskonsulent og en kommunikationsmedarbejder.
Arbejdssted er primært Klostermølle, Klostermøllevej 48, 8660 Skanderborg. Du får mulighed for delvist hjemmearbejde efter aftale.
Du har ansvaret for bl.a. disse daglige opgaver:
Økonomi: bogføring, regnskab og budget.
Medlemsadministration i henhold til regler for tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd.
Administration: korrespondance internt (klubber mv) og eksternt (samarbejdspartnere, myndigheder
Sekretariats arbejde for hovedbestyrelsen (mødeindkaldelse, dagsorden, referat, opfølgning)
Kursusadministration
Udlejning af lokaler
Projekter: Skrive ansøgninger (i samarbejde med øvrige ansatte og bestyrelse), økonomiopfølgning, administration og rapportering
Deltagelse i nationale og regionale netværk
Der må påregnes mindre rejseaktiviteter og møder aften og weekend. Stillingen referer til Natur & Ungdoms forretningsudvalg.
På sekretariatet er ansat en foreningskonsulent/ naturvejleder, som har den udadvendte kontakt til lokalafdelinger og laver konkrete naturaktiviteter i lokalafdelingerne og på Klostermølle. Desuden er der indgået en aftale med en anden frivilligorganisation om arbejdet med kommunikation på de sociale medier mv.
Du skal have lyst til at drive sekretariatet selvstændigt, tage initiativer i samråd med bestyrelse, lokalafdelinger og øvrigt personale.
Du må meget gerne komme fra en lignende stilling eller have erfaring med noget, der kan blive til en fordel i vores organisation.
Det er vigtigt, at du har interesse for at bringe børn, unge og familier ud i naturen – da det netop er foreningens formål.
Natur & Ungdom er en unik og mangeårig frivilligorganisation, der har sat markante spor for børn, unge, familier og naturen i mere end 60 år.
Vi arbejder for at børn, unge og familier får stærke oplevelser i naturen og et aktivt friluftsliv.
Landsforeningen har ca. 1500 medlemmer og 15 lokalafdelinger spredt over hele landet.
Ansøgning sendes til Natur & Ungdoms postkasse:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Formand Peter Rasmussen mobil 30694580
Næstformand Thomas Gerstrøm mobil 23663900