Aktuelt

Natur & Ungdom kigger fremad med Ebbe som konstitueret leder

Vores sekretariatsleder, Thea Strand, har valgt at søge nye udfordringer og har fratrådt sin stilling i Natur & Ungdom ved udgangen af juli. Vi kommer dog heldigvis til at møde Thea i nye sammenhænge, da hun fortsætter som frivillig. Vi vil gerne takke Thea for hendes store indsats og engagement i Natur & Ungdom, og vi ønsker hende alt det bedste fremover. 

Fuld fart på foreningens aktiviteter

Selvom vi skal sige farvel til Thea, ændrer det ikke på vores planer, ambitioner eller daglige drift. Bestyrelsen har sammen med sekretariatet en klar plan, hvor de ledelsesmæssige opgaver bliver varetaget af Ebbe Bertelsen som konstitueret leder og hovedbestyrelsen, som sikrer, at vores igangværende projekter og faste aktiviteter kører videre uden afbrydelser. Vores engagement i at bevare adgangen til Klostermølle fortsætter også uændret.

Ebbe har siden januar været foreningskonsulent og har opbygget en god forståelse af organisationen og stærke relationer til lokalforeninger og frivillige. Han kommer desuden med erfaring inden for både faglig ledelse og personaleledelse i medlemsorganisationer.  I hovedbestyrelsen er vi derfor glade for, at Ebbe med sine kompetencer, ro og gode relationer kan føre Natur & Ungdom sikkert gennem den næste tid.

Natur & Ungdom er i en stærk udvikling og der er gang i mange spændende aktiviteter i foreningen og med Klostermølle. 

Før vi går i gang med processen for at finde den helt rette kandidat til at føre foreningen trygt videre, afventer vi den endelige afgørelse om Klostermølles ejerskab. Derfor sættes rekrutteringsarbejdet af ny sekretariatsleder tidligst i gang i efteråret. Har du spørgsmål til overgangsperioden eller foreningens drift, er du altid velkommen til at kontakte Ebbe og Anne Sophie. 

Med venlig hilsen 
Hovedbestyrelsen Landsforeningen Natur & Ungdom

?>