Aktuelt

Vild mad

Deltag i spændende kurser ganske gratis!

Corona sat en stopper for mange af de ting vi havde planlagt i foråret, men vi er nu der, hvor vi igen er klar til at tage hul på noget af det, som vi har udskudt.

Det er blandt andet en række gratis kurser, vi rigtig gerne vil tilbyde klubber i forbindelse med projektet Vores Natur.

Først og fremmest vil vi gerne invitere til kursus i formidling af Vild Mad og Livet under vandet. Kurserne afholdes af Naturvejleder, Thomas Holgaard. Placering og dato melder vi ud hurtigst muligt.

Ikke nok med at det er gratis at deltage, så modtager man et pænt beløb til jeres klub, hvis en eller flere fra klubben deltager. Pengene skal bruges til at købe spændende nyt udstyr, som I kan bruge til at afholde arrangementer med netop fokus på enten vild mad eller livet under vandet. Aktiviteter, som I har lært om på kursusdagene.

Derudover prøver vi noget nyt og inviterer til webinar. Disse webinarer kommer til at handle om kommunikation og partnerskaber. Her får man mulighed for at få input til, hvordan man bruger facebook, instagram og andre medier til at nå bredere ud med klubbens arrangementer, hvordan man inviterer nye målgrupper med i fællesskabet og ikke mindst, hvordan man ved at samarbejde med andre organisationer, foreninger eller institutioner kan tiltrække nye medlemmer. Kurserne vil blive afholdt af Sine Mikkelsen, som er tidligere udviklingskonsulent i Natur & Ungdom, og som nu arbejder for KFUM’s Sociale Arbejde med projektet Hele Danmarks Familieklub.

Webinarerne kommer til at foregår hverdagsaftener. Datoer og link til tilmelding er klar inden længe

Ring til os

31 20 56 00

Skriv til os

Alle hverdage

 9:00 - 14:00