FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Grøn Dannelse i Børnehøjde?
Grøn Dannelse i Børnehøjde er et projekt under Natur & Ungdom, der skal styrke børns forståelse for natur, bæredygtighed og grøn omstilling gennem sjove og meningsfulde oplevelser i et fælleskab i naturen fællesskab med andre børn.
Projektet henvender sig til børn i alderen 6-12 år og giver dem mulighed for at udforske naturen, lære om miljø og klima samt udvikle handlekompetencer, så de oplever, at de selv kan gøre en forskel for naturen og fremtiden.
Skal man være medlem af Natur & Ungdom for at deltage?
Ja, børn skal være medlem af Natur & Ungdom for at deltage i aktiviteterne. Et medlemskab koster 100 kr. om året.
Du kan melde dit barn ind her: https://nogu.dk/bliv-medlem
Som medlem får barnet mulighed for at deltage i Natur & Ungdoms aktiviteter og arrangementer over hele landet.
Hvad laver børnene i Grøn Dannelse i Børnehøjde?
Aktiviteterne kombinerer naturoplevelser, fællesskab og læring om bæredygtighed. Børnene kan blandt andet:
- Udforske dyr, planter og levesteder
- Lære om klima og miljø gennem leg og aktiviteter
- Tænde bål og lave mad i naturen
- Arbejde med genbrug og ressourcer
- Tage del i naturpleje og lokale grønne initiativer
- Opleve årstidernes forandringer
- Styrke deres venskaber gennem fælles oplevelser
Aktiviteterne tilpasses børnenes alder og den lokale natur.
Må forældre være med?
Forældre er velkomne til at engagere sig som frivillige eller hjælpe ved særlige arrangementer. De konkrete rammer kan variere fra aktivitet til aktivitet og vil fremgå af invitationerne. Som udgangspunkt er aktiviteterne kun for børn.
Hvor tit mødes grupperne?
Typisk mødes grupperne hver 14. dag i hverdagene. Hyppighed og format kan variere fra område til område, men deltagerne vil altid få information direkte fra den lokale gruppe eller aktivitet.
Hvordan får jeg information om aktiviteterne?
Når dit barn er meldt ind i Natur & Ungdom, og du har oplyst din mailadresse, modtager du information om kommende aktiviteter og arrangementer fra de frivillige.
Hvad får mit barn ud af at deltage?
Gennem deltagelse i Naturpatruljen får børnene:
- Større kendskab til naturen
- Forståelse for bæredygtighed og grøn omstilling
- Tro på, at de selv kan gøre en positiv forskel
- Nye fællesskaber og venskaber
- Praktiske erfaringer med natur og miljø
- Gode oplevelser udendørs
Målet er at styrke børnenes naturforståelse, nysgerrighed og lyst til at passe på naturen
Hvor foregår aktiviteterne?
Aktiviteterne foregår forskellige steder i landet, primært i naturområder tæt på børnenes hverdag.
Du kan følge med i aktuelle aktiviteter og arrangementer på Natur & Ungdoms hjemmeside.
Der er ikke aktiviteter i mit område. Kommer der flere?
Vi arbejder løbende på at udvikle nye aktiviteter og samarbejder i hele landet.
Hvis du gerne vil høre mere om mulighederne i dit lokalområde, kan du kontakte os på: Josephine@nogu.dk og
Jeg vil gerne være frivillig. Hvordan gør jeg?
Vi er altid glade for nye frivillige.
Som frivillig er du med til at skabe gode naturoplevelser og understøtte børns grønne dannelse.
Du behøver ikke særlige forkundskaber eller erfaringer. Vi hjælper dig godt i gang og tilbyder støtte og sparring undervejs.
Læs mere om at være frivillig på Natur & Ungdoms hjemmeside eller kontakt os direkte.
Hvordan finansieres projektet?
Grøn Dannelse i Børnehøjde er støttet af TRYG fonden og Nordea Fonden, der ønsker at styrke børn og unges relation til naturen, bæredygtighed og aktiv deltagelse i den grønne omstillingilling
