Natur & Ungdom Tønder

Vi oplever det helt vilde – sammen! Naturen for alle, alle for naturen

Naturpatruljen Tønder (Natur & Ungdom Tønder) er en lokalforening i opstart i Tønder Kommune. Vi er en del af landsdækkende børne- og ungdomsorganisation Natur & Ungdom. Vi interesserer os for natur og friluftsliv. Vores mål er at lære børn og unge at forholde sig til naturen og miljøet omkring os - for kun ved at bruge og undersøge naturen lærer man at forstå den og tage vare på den.

Vi er startet i foråret 2023. Alle er velkomne. 

Vi mødes oftest ved Tønder Medborgerhus og tager herfra på tur ud. 

Vi forsøger at lave flest mulige aktiviteter, med størst mulig variation og udnyttelse af vores lokale natur.

Her er noget af det, vi skal opleve i Naturpatruljen:
Være med til at ringmærke ugler
Fange frøer, krabber og andre dyr
Bygge en tømmerflåde
Lave en blomstereng til sommerfugle og insekter
Kigge under vandet med den store vandkikkert
Hjælpe pindsvin, fugle og andre dyr med at overleve
Plante træer
Lave en nøddeautomat til egernet
Bygge en mus af knogler fra uglens mave
Finde rævens og grævlingens hule
Køre med hundeslæde med hjul
Lave vores eget vandhulsakvarium
Høre 12 forskellige ugler tude
Opleve havørne tæt på
Finde egernets, spættens og musens koglemad
Kigge på dyr i mikroskop
Samle fantastiske muslinger, konkylier og østers
Tale med dyrene
Se bierne lave honning
Samle på naturens egne Pokemon-kort

Skriv til Natur & Ungdom Tønder

Skal udfyldes!
Skal udfyldes!

Please make sure that, re-captcha pluging is enabled

Ring til os

31 20 56 00

Skriv til os

Alle hverdage

 9:00 - 14:00