Klostermølle: Grønnes Sommerskole - Klostermølles Naturklub

Man. 30 jun, 2025 8:00 - Lør. 5 jul, 2025 9:00
På Grønnes Sommerskole får dit barn den allerbedste start på sommerferien. Det er nemlig en uge propfyldt med sjov, læring og nye venskaber
Hvem kan være med?
Grønnes Sommerskole er for alle 6-10-årige
Hvad skal vi lave?
-  Morgensamling: Hver dag starter vi med en leg eller en sang. Workshops: Vi udforsker naturen med udgangspunkt i Børnenes Naturkanon.
- Dagstur: I løbet af ugen tager vi på en fælles dagstur. 
- Forældrearrangement: Vi inviterer forældrene med til et arrangement, som børnene er med til at planlægge og afholde.
- Grønnes Naturløb: Vi afslutter sommerskolen med et naturløb, hvor ugens forskellige temaer danner rammen.
Det endelige program er endnu ikke fastlagt, derfor tager vi forbehold for ændringer.
Læs mere om Grønnes Sommerskole på vores hjemmeside: www.nogu.dk/sommerskole
Vil du være frivillig på sommerskolen, kan du læse mere her: http://www.nogu.dk/.../gronnes.../frivillig-sommerskole 
 

Blåbær tur til Ø bakker

Lør. 5 jul, 2025 13:00 - 16:00
På lørdag d. 5. juli, laver vi en blåbær-tur til Ø Bakker, cirka 25 km vest for Randers.
Ø Bakker er et fredet naturområde, med flotte lyngklædte bakker, der bliver holdt afgræsset af får. Fårene kan være svære at få øje på, men man kan finde en del hvide, brune og sorte uld-totter, og lakrids-pastil lignende fåre-lorte. Der er flot udsigt, både ud over lyngområdet, og ud over den grønne Nørreå dal. Der er mange usædvanlige og spændende planter, bl.a. lyng, mosebølle, pors, tyttebær og tormentil - og masser af blåbær! Navnet Ø Bakker kommer af, at det tilbage i stenalderen faktisk var en ø, beliggende i en fjord, der gik fra Viborg og helt til Randers fjord. Læs mere om Ø Bakker her: https://viborg.dk/.../vores.../oe-bakker-i-noerreaadalen/
Vi mødes kl 13 på p-pladsen ved Rydalsvej og går en tur rundt i bakkerne. Turen er ikke så lang, men der er en del gåen op og ned. Undervejs plukker vi blåbær, så tag beholdere med til at plukke i, og tag også gerne lidt med at drikke...
Rutevejledning fra Randers: kør ud ad Viborgvej, drej til venstre ad rute 525 (mod Langå), drej hurtigt derefter til højre ad rute 503 (mod Løvskal) og følg vejen gennem Tånum og Ålum og forbi Fussingø skovene. Følg vejen forbi Skjern kirke (den skifter nu navn til både 575 og 503!), kør gennem Løvskal, bliv på 503 (drej ikke til venstre ad 575 til Bjerringbro...) og forlad 503 i Torsager - drej til højre ad Nybrovej, kør over Nørreåen og drej til højre hen ad Østervangsvej og efter ca 1 km til venstre ad Rydalsvej. Efter nogle hundrede meter ligger p-pladsen på venstre hånd.