Albertslund: Bioblitz i Kongsholmparken Albertslund - en park i en af vores ådale med stor naturvariation

Fre. 30 maj, 2025 13:00 - Lør. 31 maj, 2025 13:00
Området er en del af Store Vejle Å dalen, og rummer mange forskellige naturtyper. Bl.a. tørre og våde enge, søer, gamle træer, og forskellige mindre våde- og tørre skovstykker.
På bioblitzen vil vi gennemgå naturarealerne i kongsholmparken og se hvor mange arter vi kan finde og identificere.
Vi vil have en standplads eller base ved Bakkehuset i Kongsholmparken, som vi har fået lov til at bruge af Albertslund Kommune.
Her vil der være telte med mikroskoper, bøger og andet grej til at bestemme de dyr og planter der bliver fundet.
Der vil være forplejning til tilmeldte eksperter og det vil være muligt at overnatte i telt eller i en lokal spejderhytte (medbring selv liggeunderlag og sovepose og lign.)
Vi kan i et vist omfang dække rejseomkostninger til folk der kommer langvejs fra.
I forløbet vil der blive arrangeret guidede småture ud i området.
Gæster vil her have mulighed for at indberette fund og få dem kontrolleret ved standpladsen ved Bakkehuset.
Der vil være aktiviteter både i dag- og aftentimerne.
Alle er velkomne, og der kræves ingen særlige kompetencer for at deltage. Der vil nemlig også være en række dygtige artskendere der kan hjælpe med at artsbestemme fund. – Vi vil dog meget gerne have flere dygtige artskendere til at hjælpe os.
Man kan være med så længe man har lyst. Så kom når det passer.
Der vil også være kaffe, the og lidt kage i løbet af døgnet til deltagerne.
Program for døgnet kommer senere.
Meld jer gerne til allerede nu. En endelig tilmelding kan komme senere. Ved den senere tilmelding vil vi gerne vide hvilken organisme gruppe du kan bidrage til registrering af, og i hvor lang tid du / I agter at deltage. Samt om det er med overnatning eller ej.

Vi tager forbehold for ændringer
Bioblitz dagen afholdes af Naturgruppen i Albertslund i samarbejde med de lokale repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk forening, Grøn Hverdag, Natur og Ungdom samt en række frivillige natureksperter.
Tilmelding og spørgsmål til Katrine Søbye tlf. 22149478 e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fugletur i børnehøjde - i forbindelse med Bioblitzen

Fre. 30 maj, 2025 13:30 - 14:30
Tag med på jagt efter naturens små fjerklædte væsner!
Er du klar til at tage på eventyr i denne grønne park, så tag mor og far og nysgerrigheden med, når vi drager på jag efter fuglene i parken.
Området gemmer på mange små fjerede skabninger – nogle fløjter i trætoppene, andre hopper rundt i buskene. Måske får du øje på blåmejsens blå hat, hører spætten tromme på sit træ, eller ser en and vrikke af sted på stien.
Som ægte fugleopdagere får du en fugle-bingoplade, hvor du kan krydse fuglene du ser på turen af.
Og er du heldig, Så venter der en lille præmie!
Vi lytter med spidse ører og spejder med skarpe øjne – måske gemmer der sig en overraskelse bag næste busk?
Har du en kikkert, er den en trofast hjælper på rejsen! Ellers har vi nogle stykker til låns
Det er helt gratis at tage med på fugleeventyr, og kræver ikke tilmelding.
Turen er en af vores mange ture der bliver afholdt i forbindelse med årets Bioblitz i Kongsholmparken.
se mere om bioblitzen her

Oplev livet i vandløbet . Tag med på en spændende naturtur! - en del af Bioblitzen i Kongsholmparken

Fre. 30 maj, 2025 15:00 - 17:00
Har du nogensinde tænkt over, hvilke smådyr der gemmer sig i parkens vandløb? Nu har du chancen for at komme helt tæt på!
Sammen undersøger vi vandløbet og ser nærmere på de fascinerende dyr, der lever under overfladen. Vi bruger net og bakker til at fange små vanddyr, mens vores guide fortæller om deres liv og betydning for vandløbets sundhed.
Alle kan deltage, det er muligt at låne vaders så du kan holde dine sokker tørre.
Turen er gratis og kræver ingen tilmelding – bare mød op!
Turen er en del af Bioblitzen i Kongsholmparken hvor der afholdes flere andre aktiviteter.
se mere her

Sommerfugle og andre flyvende insekter

Fre. 30 maj, 2025 15:00 - 17:00
Er du nysgerrig på naturens farverige flyvere?
Så tag med på en hyggelig og lærerig sommerfugletur på engen, hvor vi sammen går på opdagelse blandt blomster og sommerfugle! og registrer hvad vi finder.
Turen er gratis og kræver ingen tilmelding – bare mød op!
Turen er en af vores mange ture der bliver afholdt i forbindelse med årets Bioblitz i Kongsholmparken.
se mere om bioblitzen her: https://facebook.com/events/s/bioblitz-i-kongsholmparken-alb/9518953244885625/

Kom med på fugletur i parken - oplev naturen helt tæt på!

Fre. 30 maj, 2025 17:00 - 19:00
Har du lyst til at lære mere om de fugle, der holder til i vores lokale park?
Tag med på en hyggelig og lærerig fugletur, hvor vi sammen går på opdagelse i parkens grønne områder og ser, lytter og lærer om de fugle, vi møder undervejs.
Hvad kan du forvente?
- Introduktion til almindelige og måske mere sjældne fugle i området
-Tips til hvordan man genkender fugle på sang, udseende og adfærd
-Godt selskab og frisk luft i smukke omgivelser
Medbring gerne kikkert og godt fodtøj
Turen er gratis og kræver ingen tilmelding – bare mød op!
Turen er en af vores mange ture der bliver afholdt i forbindelse med årets Bioblitz i Kongsholmparken.
se mere om bioblitzen her

Flagermus tur

Fre. 30 maj, 2025 22:00 - 23:00
Når solen går ned, vågner nattens skabninger – og i mørket svæver de lydløst mellem træerne...
Kom med på en stemningsfuld aftentur i Kongsholmparken, hvor vi skal på jagt efter flagermus!
Med detektorer i hånden og blikket mod nattehimlen lister vi gennem parken og spejder efter de usynlige jægere, der fanger deres bytte med ekko og præcision.
Turen er gratis og kræver ingen tilmelding – bare mød op!
alle er velkomne
Turen er en af vores mange ture der bliver afholdt i forbindelse med årets Bioblitz i Kongsholmparken.
se mere om bioblitzen her

Natsværmere i natten - Er skjult liv i nattens mørke

Fre. 30 maj, 2025 23:00 - Lør. 31 maj, 2025 0:00
Når solen går ned, og mørket lægger sig som et tæppe over parken, vågner en verden, de færreste kender. Det er nu, natsværmerne begynder deres stille flugt mellem træer og buske – nogle på jagt efter nektar, andre i færd med at finde en mage. Med enkle midler som vinfælder, sukkerlokning og lys, kan vi få lov at kigge ind i denne fascinerende og ofte oversete del af naturen.
I en ganske almindelig dansk park gemmer der sig langt flere arter af natsværmere, end man umiddelbart skulle tro. Her kan man møde alt fra de små, diskrete græsmøl til de imponerende og farvestrålende aftensværmere. Mange har utroligt flotte mønstre og farver, som først rigtig afsløres, når man får dem tæt på.
Ved hjælp af lys fælder kan vi tiltrække sværmerne, som navigerer efter lys i mørket og kan lokke arter frem, der er mere sky via sukker og vin fælder.
Er du nysgerrig på at se hvad vi kan finde så kom med på denne spændende nat tur.
Med lidt held kan vi måske få lov a ta se en poppelsværmer, en aftensværmer eller måske en af de fine ugler, som mange tror er dagfugle. Og hvem ved – måske opdager vi sammen en art, vi ikke har set i parken før
Turen er gratis og kræver ingen tilmelding – bare mød op!
Turen er en af vores mange ture der bliver afholdt i forbindelse med årets Bioblitz i Kongsholmparken.
se mere om bioblitzen her