Dato:
Onsdag, oktober 15, 2025 10:00 - 14:00
Varighed:
4 Timer
Afdeling:
Natur & Ungdom Morsø *

Onsdag i efterårsferien kan du komme til Skarregaard og få presset egne æbler og deltage i efterårets hyggeligste aktiviteter for børn og voksne.
Børn kan få malet æblekinder. Der er gemt æbler rundt omkring, og en præmie, hvis du finder dem alle. Og så kan du finde spor og løse gåden om æbletyven. Gåden er arrangeret af Morsø Naturklub, og kan løses indtil d. 19. oktober som en gå selv tur.
Der bliver gamle lege og mange sjove æbleaktiviteter. Bl.a. skal vi se, hvem der kan lave den længste æbleskræl her på Mors. Der er en præmie til vinderen, og man må gerne selv medbringe den bedste skrællekniv, man har. Af lege er der bl.a. æblekast.
De frivillige på Skarregaard har været i gang i køkkenet. Det betyder at der bliver smagsprøver på tørrede æbler og æblesnaps. Der kan købes æblejuice, vafler, kringle og selvfølgelig kaffe og te.
Hvis man vil have presset æbler, skal man huske flasker til æblemosten.
Vi laver også en udstilling om æblets historie. Hvis nogen har gode æblehistorier, er de meget velkommen til at komme og fortælle dem på dagen.
Og hele Skarregaard er åben. Arrangementet er gratis.
Det bliver en rigtig hyggelig og sjov dag. Samarbejde mellem Skarregaard og Morsø Naturklub.

Adresse: Feggesundvej 53, 7900 Nykøbing Mors, Denmark