I samarbejde med Vesteregnens Svampeforeningen, Kelstrup Naturskole og Natur og Ungdom Kruså, afholdes der igen i år svampedag på naturskolen. Der vil være guidede ture i skoven, smagsprøver, udstilling mm.
Natur & ungdom Kruså vil ligeledes stå med æblekværn og æblepresse og lave frisk presset æblemost. I er velkommen til at medbringe egne æbler til mosteriet eller svampe hvis du gerne vil have dem artsbestemt på dagen.
Program for dagen:
Svampeudstilling er åben fra 12:00-15:30
Guidet Svampetur fra 12:45 - 14:30
Mulighed for at smage svampesuppe.
Mosteriet er åbent fra 12-15:00
Vi glæder os til at se jer.
PS. Husk en kurv og en lille kniv til svampejagten.