Foråret er her, og det skal vi ud i skoven og nyde fuldt ud. Derfor skal vi denne søndag vække alle vores sanser og forhåbentligt få fuld bingoplade når vi går på tur i skoven.
Tid: kl. 11:00-13:00
Mødested: Odden, Hostrupsgade 1, 8600 Silkeborg
Program:
- Kl. 11: Vi starter ved bålet hvor vi bager brød, hilser på hinanden, hyggesnakker og nyder synet af den varme ild.
- Kl. 12: Hver familie får en bingoplade og bliver herefter sendt ud efter sanseoplevelser i skoven. Vi samler herefter op på vores skovtur inden vi evt. får en ekstra bid mad og begiver os hjem.
Det er gratis at deltage. Hvis I bliver glade for foreningen, kan I melde jer ind efterhånden som I deltager ofte. Det koster 100 pr. person.
Natur & Ungdom Silkeborg er en lokalforening for børn, unge og deres familier. Vi henvender os primært til de lidt yngre børn og unge (ca. 3-16år), men vi byder alle velkomne. Og forældre skal også have det skønt her hos os! Vi er en del af Landsforeningen Natur & Ungdom.
Vi mødes som regel på Odden den sidste søndag i hver måned. Vi elsker bål som er en fast bestanddel af vores arrangementer. Vi elsker også fællesskab og dét at være i naturen sammen med andre end blot os selv.
Vi lader os inspirere af et tema pr. arrangement med naturaktiviteter, leg og bålmad der passer til temaet.
Det kræver ingen speciel viden om naturen at deltage (hverken som barn, ung, frivillig eller forælder), man skal bare have lyst til at være i naturen - og ALLE er velkomne til at byde ind med gode ideer, frivillighed og entusiasme