Dato:
Søndag, juni 29, 2025 11:00 - 14:00
Varighed:
3 Timer
Afdeling:
Natur & Ungdom Silkeborg *
Sted:
Skoven gemmer på mange spændende og smukke overflader. Et træs furede bark, et blads mange fine årer, og jordbundens småsten og nåle. Denne søndag sætter vi fokus på de små detaljer i naturen, hvor vi skal lave gnubbe-tegninger i skovbunden.
Alle får uddelt japan-papir (et smidigt papir der nemt opfanger teksturer), tegneredskaber og så går vi på tegne-opdagelse på Odden. Og hvem ved – måske lurer der magiske væsner i de mønstre I finder?
Ved bålet er der kaffe, saft og snobrød til alle! Og det er som altid også muligt at snitte, hygge og lege!
Vi glæder os til at se jer denne skønne juni søndag!
Tid: kl. 11:00-14:00
Mødested: Odden, Hostrupsgade 1, 8600 Silkeborg
----
Natur & Ungdom Silkeborg er en lokalforening for børn, unge og deres familier. Vi henvender os primært til de lidt yngre børn og unge (ca. 3-16år), men vi byder alle velkomne. Og forældre skal også have det skønt her hos os! Vi er en del af Landsforeningen Natur & Ungdom.
Vi mødes som regel på Odden den sidste søndag i hver måned. Vi elsker bål som er en fast bestanddel af vores arrangementer. Vi elsker også fællesskab og dét at være i naturen sammen med andre end blot os selv. Vi tilbyder altid fiskeri og snitning - og lidt mad og kaffe. Vi lader os inspirere af et tema pr. arrangement med naturaktiviteter, leg og bålmad der passer til temaet. Vi ønsker også at tage på udflugter rundt i Silkeborg omegn udover de faste søndage.
Det kræver ingen speciel viden om naturen at deltage (hverken som barn, ung, frivillig eller forælder), man skal bare have lyst til at være i naturen - og ALLE er velkomne til at byde ind med gode ideer, frivillighed og entusiasme!