Lokalafdelingen Albertslund

Naturen opleves bedst med hele familien

Vi er en familie naturklub, der laver aktiviteter sammen oftest udenfor, vi nyder at opleve naturen og lege med naturens materialer sammen. Vi holder til på Langagergård i Albertslund ved Vestskoven, men mødes også andre steder hvor vi afholder sjove aktiviteter.

Hvert år har vi kanotur på mølleåen i september, tur til Øresundsmiljøskolen på Amager, hvor vi i waders fanger rejer og krabber. Vi laver snobrød og supper på bål.

Albertslund paa tur 

Desuden tager vi på dyrespor ture, krible krable ture, laver kreative ting med naturens materialer, cykler og meget meget mere. Du kan være med til at arrangere ture, så det er kun din fantasi der sætter en stopper for hvad vi kan lave sammen i naturen eller omkring bålet med vores familier.

Man kan deltage gratis til et arrangement, hvorefter børnene skal være medlem af foreningen. Det er også muligt at deltage til nogle af arrangementerne ved at betale et mindre beløb. Vi ser dog helst at I melder jer ind i vores dejlige forening.

Da foreningen er en børne- og ungdoms forening, er det vigtigt for os at kende fødselsdatoen på vores medlemmer, da vi kun får støtte midler fra medlemmer under 30 år.

Lokalafdelingens formål

Foreningens formål er at fremme børn og unges interesse og forståelse for natur og miljø samt at lægge grunden til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem menneske, natur og kultur.
Landsforeningen søger gennem egne aktiviteter og regler at være et godt eksempel på bæredygtighed.

 albertslund traestamme

 

Natur og Ungdoms fundament

Vi er i naturen. Vi nyder naturen. Vi lærer om naturen. Vi lærer naturen at kende. Vi bruger naturen. Vi leger i naturen. Forståelse for naturen. Bruger naturen. Er i naturen.

Vi prøver naturens mange muligheder. Vi prøver det, vi kan gøre i naturen.

Naturen er vores omdrejningspunkt. Vi passer på naturen. Vi beskytter naturen. Vi gør det i konkrete handlinger - vi gør det i vores daglige virke. Bæredygtighed.

Vi har et fællesskab i naturen. Vi har et fællesskab omkring naturen. Naturen er vores fælles tredje.

Vi får en masse af naturen. Vi får viden. Vi får ro. Vi får oplevelser. Vi får afslapning.

Skriv til lokalafdelingen Albertslund

Skal udfyldes!
Skal udfyldes!

Ring til os

31 20 56 00

Skriv til os

Alle hverdage

 9:00 - 16:00