Ildfugletræf 2019

Ildfugletræf 2019

VÆR MED TIL ÅRETS ILDFUGLETRÆF!

Igen i år holder Natur & Ungdom Ildfugletræf på Klostermølle. Det foregår den 14.-15. september 2019. Temaet for Ildfugletræffet i år er ’friluftsliv’, og der er lagt i bålet til spændende workshops med friluftsaktiviteter som emne. Derudover vil der være plads til masser af samvær og hygge med andre ildfugle, og det hele foregår i den billedskønne natur, der omgiver Klostermølle. Det er det perfekte gensynsted med ildfugle, du ikke har set længe, så tag dem med til mere bålhygge og flere rouladekram! LIDT PRAKTISK Workshops starter lørdag den 14. september, men du kan komme allerede fredag aften til lidt hygge. Aftensmad fredag aften, sørger man selv for, men vi kan jo godt gå sammen om at lave eller bestille noget mad 😊 Program med workshopbeskrivelser og tilmelding kommer senere. Hold øje med jeres indbakke og denne facebook-begivenhed. OBS! Det er IKKE nok at tilmelde sig på facebook. Du skal altså tilmelde dig via nemtilmeld. Dette får I mere information omkring senere.

EFTERLYSNING: Har du lyst til at stå for en workshop til Ildfugletræffet, så sig endelig til! Derudover savner vi Ildfugle, der vil hjælpe med nogle workshops. ’Snitteværkstedet’ savner dygtige og engagerede Ildfugle, der vil lære snitteteknik fra sig mens de hygger ved bålet. ’Vild Mad’ savner også dygtige og engagerede Ildfugle. Så ved du noget sankning, mad i naturen, spiselige planter/svampe eller andet, og har du lyst til at lære din viden til andre, så er det måske lige præcis dig vi leder efter! Er du en af dem vi leder efter, så tøv ikke med at skrive til Thomas Holgaard på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller skriv i kommentarfeltet til beskeden om dette.

OPSUMMERING: Hvad: Ildfugletræf med temaet ’Friluftsliv’ Hvornår: 14.-15. september 2019 Hvor: Klostermølle Vi i Ildfugletræf-udvalget ser frem til at tage imod jer alle! Grønne hilsner Tania, Sille, Maja og Thomas

 

Arrangement oversigt

Start dato 14-09-2019 09:00
Slut dato 15-09-2019 16:00
Max Pladser
Registered 0
Sidste frist 07-09-2019 09:00
Pris kr. 200,00
Det foregår Klostermølle Naturskole
Der kan ikke længere tilmeldes til dette arrangement