Forårssolskin lokker hugorme frem

Sebastian Bøss fra N&U Hedensted fortæller i første artikel om årstiderne, om en af sin barndoms største naturoplevelser; mødet med en hugorm.

Netop nu i marts er der gode chancer for at komme tæt på Danmarks eneste giftslange.

Det tidlige forår er et godt tidspunkt at søge efter hugormen, der er ved at vågne af vinterdvalen og nu søger en smule varme i forårets første solstråler. Den oplysning får mig til tydeligt at huske min første oplevelse med hugormen, Danmarks ene af to slangearter. Det var som 10-årig på en børnesommerlejr med Natur & Ungdom på Klostermølle i juli 2004.

 

Vi havde været hele gruppen på en daglang vandretur i det smukke og varierede landskab vest for Mossø og var nu på vej hjemad til en gang fælles aftensmad. Solen havde dagen igennem braget ned over vores hoveder, der var et leben af sommerfugle og andre store insekter og fra de vissengule enge og grøftekanter drønede græshoppernes musik mod vores trommehinder og overdøvede de fleste af naturens andre lyde.

For en 10-årig knægt med interesse for alt, hvad der kriblede og kravlede, løb og fløj, var det et sandt sansebombardement, og jeg nød hvert et indtryk og lyttede ivrigt til lejrledernes fortællinger om den omgivende natur.

Det var nu sidst på eftermiddagen eller måske nærmere først på aftenen, og middagsheden var så
småt begyndt at aftage, men det var stadig lunt. Græshoppesangen fortsatte ufortrødent, mens svalerne jagede insekter i luftrummet over vores hoveder.

Hugormen er Danmarks eneste giftslange. Bemærk de aflange pupiller – snogens er runde.

Forslag om afstikker

På et tidspunkt, da vi gik på en bred grusvej og på højre side havde et engareal med højt vissent græs og enkelte spredte skulderhøje fyrre- og grantræer, foreslog en af lederne, at vi tog en afstikker ind i det høje græs for om muligt at aflure engen nogle af dens hemmeligheder.

I bare ben banede vi os vej gennem korsedderkoppespind og bølget bunke, indtil vi med en løftet hånd blev bragt til standsning og langsomt vinket frem én for én. Dét, som vi skulle se, var en stor brun hugorm med sort zigzagstribe ned ad ryggen, som lå mageligt sammenrullet i græsset på kanten mellem sol og skygge for foden af en mindre rødgran.

Hele flokken af børn, hvoraf de færreste af os før havde set en levende hugorm i den danske natur, nåede forbi og fik set slangen, før den fik nok af opmærksomheden og i raskt tempo søgte fred i et hul mellem rødgranens rødder.

Stolt af billede

Inden da nåede jeg at få taget et foto med mit billige engangskamera, som jeg havde medbragt netop til at forevige sådanne oplevelser. Det billede var jeg stolt af, og det blev siden fremkaldt.
Selvom det ikke viste andet end en brun klat midt i et gult flimmer af tørt græs, blev det resten af sommeren ivrigt vist frem for mine forældre og for enhver anden, som viste blot den mindste interesse for den entusiastiske fortælling om mødet med min første hugorm.

Her kan du finde hugorm

Siden har jeg fundet hugorme mange gange, og det er en stor oplevelse hver eneste gang. Vil man søge målrettet efter hugormen, er det tidlige forår optimalt.

Hugormen kan på denne årstid træffes på solmilde forårsdage særligt på åbne og uforstyrrede sydvendte skråninger og ofte i nærheden af skjulesteder som kvasbunker og stengærder. Heder, klitter, overdrev og lignende uopdyrkede, åbne naturtyper er hugormens foretrukne biotop – krybdyr trives ikke på intensivt dyrket landbrugsland.

Hugormene er i marts måned typisk kolde og dvaske og derfor ikke så tilbøjelige til at stikke af som senere på sommeren, hvor temperaturen er højere, og det giver mulighed for at komme tættere på dem.

Man skal naturligvis hverken forstyrre hugormen eller samle den op. Både fordi den er fredet, og fordi biddet ikke er helt ufarligt. Betragt den, nyd synet og glæd dig over oplevelsen. Husk kameraet – måske vil du gerne dele den med andre.