Aktuelt

Farvel til en markant N&U-skikkelse

I løbet af foråret går N&U’s Annette Rask Krogsøe på efterløn efter 12 år som foreningens sekretariatsleder.”Det er selvfølgelig et stort og vemodigt skridt for mig, men tiden er inde til at overlade min plads til yngre kræfter," siger hun.

"I tidens løb har jeg opbygget et nært samarbejde og forhold til Natur & Ungdom og foreningens mange engagerede og dygtige frivillige ildsjæle. De er med til at give børnefamilier et godt og vigtigt tilbud om at få grønne oplevelser i fællesskab, der gør dem klogere på naturen,” tilføjer Annette Rask Krogsøe.

Frem til sin fratrædelse vil hun fortsætte sit arbejde og introducere sin afløser til opgaverne i N&U’s sekretariat.
N&U’s formand Peter Rasmussen takker Annette Rask Krogsøe for en stor og vigtig indsats:
”Annettes gode, vigtige og kompetente indsats har i høj grad bidraget til at holde N&U på ret kurs. Hendes overblik og sans for at finde løsninger på alle former for udfordringer har ført foreningen gennem gode og knap så gode tider. I N&U’s bestyrelse er vi glade for, at hun vil overlevere sin viden til sin efterfølger.”
Annette Rask Krogsøes fratræden markeres med en afskedsreception lørdag den 19. marts kl. 13. Tilmelding sker med sms eller opringning til N&U’s foreningskonsulent Jakob Hjuler, tlf. 31205601.

Ring til os

31 20 56 00

Skriv til os

Alle hverdage

 9:00 - 16:00