Måned Flad Uge Dag
Dato:
Onsdag, september 06, 2023 18:30 - 20:30
Varighed:
2 Timer

Tag med på opdagelse i Vigerslevparken, hvor vi vil udforske områdets naturværdier og muligheder for naturoplevelser.

Naturens Uge har ”den blå natur” som tema, og vi vil derfor se på, hvordan ny ”blå natur” både kan være med til at afbøde konsekvenserne af menneskabte klimaforandringer og samtidig genskabe noget af den dynamik og variation, som er forsvundet på grund af tidligere tiders frisering af naturen. Parken bliver omfattet af et stort klimatilpasningsprojekt, og Københavns Kommune har også vedtaget en ny plejeplan for området. Derfor kigger vi også på, hvordan man ellers kan gøre parken til et bedre levested for planter og dyr.

Vi ser også på de naturmæssige risici ved klimatilpasningsprojektet og ser på, hvordan man i projektet kan minimere og kompensere skader på levesteder for flagermus og hulrugende fugle. Med lidt held kommer vi også til at opleve flagermus.

Turen er for alle. Turen laves i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og projektet Flagermusenes By.

Mødested: Gammel Køgevej, ved Netto.

Aktivitetsleder: John Frisenvænge og Niklas Hegnsbo.

Arrangementet er gratis. Maksimalt deltagerantal 25. Tilmelding på place2book.

Ring til os

31 20 56 00

Skriv til os

Alle hverdage

 9:00 - 14:00