Hovedbestyrelsen i N&U vil gerne ud i landet og mødes med jer lokale til en snak om foreningens fremtid.

Situation:
Vi står i den situation, at der igennem de seneste år har været en del udskiftning af formænd og medlemmer i bestyrelsen. Det er ikke sundt for foreningen, og der mangler kræfter på landsplan til at løse forskellige opgaver.

Mulighed til overvejelse:

Danmarks Naturfredningsforenings (DN) repræsentantskab besluttede sidste år, at de vil arbejde på en ny børne- og ungestrategi. DN ønsker en tættere og mere direkte kontakt til langt flere børn og unge. DN har kontaktet os (N&U) og spurgt, om vi vil være med i processen med at udforme deres børne- og unge strategi med henblik på, at vi samler kræfterne under én organisatorisk ramme, som skal være DN. Ved at samle kræfterne er der en mulighed for at bruge de stærke erfaringer, der er i N&U, samtidig med at N&Us arbejde evt. vil kunne blive styrket af at komme ind i en større organisatorisk ramme med flere muskler.

Drøftelse:
Vi skal altså beslutte, om vi ønsker at udforme en børne- og Unge strategi sammen med DN, og som vi bliver en del af i fremtiden. Ved et sådant samarbejde vil Natur & Ungdom på sigt blive nedlagt, og vi overgår til DN’s sekretariat og bestyrelse. 


Internt i N&U skal vi på disse dialog-møder drøfte, om:

  1. det er en mulighed for N&U, at give ’vores sag’ nyt liv i en ny organisatorisk ramme i DN …
  2. eller om der er nok kræfter, som hellere vil videreudvikle N&U som en selvstændig forening. 

Beslutning

Vi skal beslutte, om vi vil indgå i et forløb med DN med henblik på at udvikle en fælles indsats. På den ene side  er det en mulighed for at give N&U’s sag og DNA nyt liv i en ny organisatorisk ramme i DN. Omvendt vil Natur & Ungdom dermed ikke længere være en selvstændig aktør. I forbindelse med beslutningen bør det indgå, at vi pt. ikke har ret mange frivillige på landsplan til at køre foreningen. Det skal siges at vi selvfølgelig kan trække os, hvis vi på et tidspunkt mener, at DN’s strategi peger hen imod noget, vi ikke synes er fornuftigt.  

Sammen med lederne i de lokale afdelinger af N&U vil hovedbestyrelsen prøve at samle så mange som muligt frahele landet til drøftelse om emnet.

Vi håber at se jer på en af de dage, vi har arrangeret møder.
Tag med til et af de planlagte møder – og hiv gerne fat i en ven eller samarbejdspartner, som også er naturinteresseret, og tag ham eller hende med.

Der bliver formentlig også en digital mødedato efter sommerferien. Mere herom senere.

Tilmeldingslink og tid / mødested bliver opdateret hurtigst muligt i boksen til højre.

  • Den 18. august i Kruså.
    For medlemmer i lokalafdelingen Kruså + andre interesserede.
    Tilmelding Kruså

  • Den 23. august i Århus.
    For medlemmer i lokalafdelingerne Randers og Århus + andre interesserede.
    Tilmelding Århus

  • Den 29. august i Esbjerg.
    For medlemmer i lokalafdelingerne Vadehavet og Midtvest + andre interesserede.
    Tilmelding Esbjerg

  • Den 30. august i Odense.
    For medlemmer på Fyn + andre interesserede.
    Tilmelding Odense

  • Den 2. september i Albertslund. For medlemmer i lokalafdelingerne Albertslund, Utterslev Mose og Det spiselige Hvidovre + andre interesserede.
    Tilmelding Albertslund

  • Den 8. september på Mors.
    For medlemmer i lokalafdelingerne Nordfjends, Morsø Naturklub og Thy-Mors Naturklub + andre interesserede.
    Tilmelding Mors

  • Den 16. september i Vejle.
    For medlemmer i lokalafdelingerne Hedensted, Vejle og Fredericia + andre interesserede.
    Tilmelding Vejle
  • Den 22. september på Klostermølle.
    For medlemmer i lokalafdelingerne Silkeborg, Mossø Kano- & Kajak Laug og Klostermølle Familienaturklub + andre interesserede.
    Tilmelding Klostermølle

Læs powerpoint dokument til orientering og som forberedelse til mødet. Her står der lidt mere om de to scenarier, som vi har sat op og vil arbejde videre med.