Weekend for små naturnørder

Jens Buch Johansen lejre og aktiviteter Leave a Comment

Har du små børn, som elsker at være ude i naturen? Så tag med Natur & Ungdom på weekend for små naturnørder. For børn under 5 år – og deres forældre eller bedsteforældre.

Er I friske på krible-krable, bålhygge, lege og natur – hvor der samtidig er taget hensyn til middagslur, sengetid, krammetid osv.: Så sæt kryds i kalenderen i Weekenden 17.-19. maj 2013, hvor Klostermølle er reserveret til os.

Alt vil foregå på børnenes præmisser på Natur & Ungdoms weekend for små naturnørder på Klostermølle den 17.-19. maj 2013.

Lejren er for børn op til og med fem år ifølge med mindst én voksen. Det kan være forældre, men det kan også være en oplagt mulighed for bedsteforældre til at få en hel weekend sammen med deres barnebarn.

Hvad skal der sker d. 17-19. maj ?!
Vi skal udnytte alt den fantastiske natur, der er i området ved Klostermølle; Gudenåen, Mossø, skov, græs osv. Vi skal lege og hygge – blive beskidte og lugte af bålrøg. Hvad vi præcis skal lave, bestemmer vi os for, når vi ser, hvordan vejret bliver.

Ankomst:
Fredag kl.18-20. Der er ikke aftensmad, men vi sørger for lidt hyggesnack – fredag aften siger vi goddag til hinanden, indkvartere os og putter børne.

Afgang:
Søndag kl.15 – vi slutter med frokost.

Overnatning:
Det er muligt at overnatte på sovesal (køjesenge) eller i telt. Der skal dog også være plads til leg og ballade på græsplænen, så der er kun plads til små telte (fjeldtelte/kuppeltelte) – ikke villatelte. Der er plads til weekendsenge på sovesalene. Giv besked ved tilmelding om I vil sove på sovesal eller medbringer telt.

Transport:
Det er muligt at blive hentet på Skanderborg Station, hvis I ikke kommer i egen bil. Gør venligst opmærksom på, om I har behov for afhentning ved tilmelding – så aftaler vi nærmere.

Vi glæder os til at se jer

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Dato: Weekenden 17.-19. maj 2012
Sted: Klostermølle, Klostermøllevej 48A, 8660 Skanderborg
Deltager: Alle jer, der har børn under 5 år
Pris: For medlemmer: 350 kr. for voksne og 250 kr. for børn
Ikke medlemmer: 500 kr. for voksne og 400 kr. for børn
Antal pladser: Maks. 20 deltagere
Tilmelding: via nogu@nogu.dk

I Natur & Ungdom har vi 50 års erfaring med at skabe gode aktiviteter for børn og unge. Med vores mange naturaktiviteter tilbyder vi interesserede familier at prøve kræfter med friluftslivets muligheder. Vi har erfaringen og faciliteterne. Vi hjælper familierne i gang, men vi lægger også op til, at familierne skal have lyst, gåpåmod og er med på at prøve noget nyt sammen!

Del artiklen

'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.