Skab din egen platform

Du kan læse om kurset og om opstartsweekenden her og følg med på Facebook.

 

Fællesprojekt skal inspirere unge, grønne ildsjæle 

De unge har godt af at komme væk fra smartphonen, Ipad’en og fjernsynet og ud i naturen. Det hører man gang på gang. Men hvad skal de 15-25-årige lave i det grønne? Og hvem skal stå for at organisere aktiviteterne i det fri?

De spørgsmål vil Landsforeningen Natur & Ungdom, Landsorganisationen 4H og Center for Ungdomsstudier (CUR) besvare med projektet Skab din egen platform.

Høj kvalitet
Projektets formål er at inspirere 20 unge 15-25-årige ildsjæle fra forskellige organisationer til at organisere eksempelvis naturvandringer og lege i naturen af høj faglig kvalitet for deres jævnaldrende.

Skab din egen platform begynder med et inspirationskursus for ildsjælene på Lærkedal på Fyn 25.-27. april. Derpå tager de 20 unge i løbet af sommeren med projektets mentorer – naturformidlere eller naturvejledere – ud for at se, hvordan de formidler naturaktiviteter.

Projektet kulminerer på Naturens Dag søndag 14. september, hvor de unge i par skal stå for naturaktiviteter rundt om i landet.

Ny metode
En af de kommende mentorer bliver 4H Østs naturvejleder Peter Laurents. Han ser Skab din egen platform som en ny og kreativ måde at rekruttere nye ledere til foreningslivet på. Det er der behov for, mener han.

”Den automatiske rekruttering af nye ledere, der er opvokset i foreningen, er ikke længere helt så automatisk. Unge har anderledes og måske mere nuancerede tilgange til at involvere sig i frivillige projekter,” siger Peter Laurents.

Han kalder samarbejdet med CUR og N&U for ’spændende og udfordrende.’

”Og da vi på mange måder ligner N&U med hensyn til organisation og medlemstal, er det indlysende at slå kræfterne sammen og skabe basis for fælles udvikling,” fastslår Peter Laurents.

Kort om projektet: 
Skab din egen platform skal:

– Vise projektdeltagerne, at det kan betale sig at lave noget i fællesskab.
– Gøre dem så motiverede og begejstrede, at de også ønsker at motivere andre.
– Sige til dem: ”Hvis du har noget på hjerte, så finder vi et sted, hvor nogen kan lytte!”
– Forberede de unge til at være en bærende del af fremtidens foreningsliv.

Projektets forløb
25.-27. april: Inspirationskursus for 20 unge ildsjæle på Lærkedal på Fyn.
I løbet af sommeren: Ildsjælene oplever deres mentorer formidle om natur.
Naturens Dag 14. september. De unge gennemfører to og to – med hjælp fra deres mentor – en aktivitet.
I forløbet eller på Naturens Dag rekrutterer den unge en ny ung, der kan deltage i et tilsvarende forløb i 2015.

 

Prokjektet støttes af:

LOGO-slider_NORDEA

 

Comments 1

  1. hadewww….aku ga tau nih musti nunggu berapa abad film ini baru bisa aku tonton disini,,secara g ada 21 ds2ak&#8i30;mainnya setiap ada film baru musti nunggu beberapa bulan dulu bisa aku tonton…spt BD1 kmren kckckc

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *