Naturliv for Småbørnsfamilier

Du kan læse mere her og følg med på Facebook.

Projektets værter er KFUM-spejderne. Natur & Ungdom og Ungdommens Røde Kors er partnere.

Projektperiode

  1. juni 2014 – 30. september 2016

Kort om projektet

En stor gruppe danske børn er ikke i kontakt med naturen, men opholder sig flere og flere timer foran skærmen. Dermed afskæres de fra nogle af de mange dokumenterede effekter, naturen har for den enkelte og fællesskabet i form af sundhed, læring, socialisering, personlig udvikling mv. Samtidig er det problematisk at fremtidige generationer får en ringere forståelse for naturbevarelse, ressourceanvendelse og vores fælles kulturarv.

Spejderne i Danmark oplever en medlemsfremgang efter mange år med faldende medlemstal. Dette på trods af at medlemskab og foreningsarbejde i samfundet ofte fravælges til fordel for mere uforpligtende valg af fritidstilbud og oplevelser. Men mange af de børn og unge, der vælger at blive spejdere tilhører i forvejen ressourcestærke familier med gode traditioner for at færdes i naturen. Udfordringen er at stille fokus på de tusindvis af børn og unge, der af mange forskellige årsager ikke selv formår at komme ud i naturen.

KFUM-Spejderne i Danmark har erfaret at én vej at gå er ved at lave naturaktiviteter sammen med familier med børn i alderen 3-6 år og deres forældre og søskende i den ramme vi kalder ”Familiespejder”. På den måde kan vi bidrage til at børn i en tidlig alder får gode oplevelser i naturen og etablerer et forhold til naturen, der kan videreudvikles igennem børnenes opvækst.

Med projektet ”Naturliv for småbørnsfamilier” vil vi dels styrke KFUM-Spejdernes kapacitet igennem yderligere udvikling og udbredelse af Familiespejderkonceptet, som vi forventer, vil tiltrække nye småbørnsfamilier igennem naturlig vækst. Udviklingen af naturaktiviteterne vil finde sted i partnerskab med Natur & Ungdom. Derudover vil vi etablere et partnerskab med Ungdommens Røde Kors for at inddrage deres viden og kontakter i bestræbelserne på at få nogle af de småbørnsfamilier ud i naturen, der ikke selv kommer af sted.

Formål

Projektets formål er:

  • At give småbørnsfamilier i hele Danmark bedre og flere naturoplevelser
  • At være opsøgende og inkluderende i forhold til de småbørnsfamilier, der sjældent selv finder vej til naturen, og støtte dem i bestræbelserne på at få gode naturoplevelser sammen med andre småbørnsfamilier.

Prokjektet støttes af:

LOGO-slider_NORDEAfr_logo_rgb-1

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *