N&U viste flaget i ’stjernetræf’

Helene Schmidt lejre og aktiviteter Leave a Comment

N&U’s formand Thomas JJ Johansen var på hjemmebane, da to N&U’ere – Mette Lauritzen og Helene Schmidt deltog i arrangementet ’Julestjerner’ i Brorfelde Observatorium ved Holbæk. Her arbejder Thomas J. J. Johansen nemlig som naturvejleder.
”Det var dejligt at se Thomas i sit naturlige miljø, hvor han med fast hånd styrede klippeaktiviteter, kaldte folk ind til foredrag, var ude og hilse på de hårdhudede N&U´ere i kulden og derefter løb ind i varmen igen,” fortæller Helene Schmidt.
Sammen med Mette Lauritzen stod hun til ’Julestjerner’ for at repræsentere N&U ved at lave juledekorationer og anden pynt med naturmaterialer i det fri sammen med børn og voksne.
”Der blev lavet meget flotte juledekorationer, både med og uden glimmer, med sløjfer og bær doneret fra den nærmeste tjørnebusk. Det er jo fantastisk at se hvad børn kan præstere, på trods af kolde fingre og røde næser. Vi er ret sikre på at en god forsyning pebernødder hjalp processen godt på vej. Der var stor krise da vi løb tør for glimmer, og det er allerede skrevet på huskelisten til næste år, at vi skal have mere med,” konstaterer Helene Schmidt.
Ud over N&U’s juledekorationsværksted bød ’Julestjerner’ på julemarked, foredrag om Bethlehemsstjernen, produktion af stjernekort, en ridetur på heste og en raket af papir, der kunne flyve imponerende højt op i luften.
”I år var første gang Natur & Ungdom var på julebesøg hos Brorfelde Observatorium, men vi håber ikke, at det bliver den sidste,” siger Helene Schmidt.
Læs mere om ’Julestjerner’ her 
Helene Schmidt, projektansat hos N&U

Del artiklen

'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.