Med bidraget fra Nordea-fonden kan Naturvejlederforeningen gøre maj til Krible Krable-måned allerede i 2015...

Naturvejlederforeningen

Jens Buch Johansen Presseklip, Projekter Leave a Comment

Natur & Ungdoms naturvejleder Torben Jørgensens mundvige vender opad for tiden. Han glæder sig nemlig over, at Naturvejlederforeningen har fået 1,7 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden til i 2015 og 2016 at gøre maj til Krible Krable-måned, hvor 3 til 7-årige børn kan opleve og blive klogere på naturen.  

”Med bidraget fra Nordea-fonden kan Naturvejlederforeningen gøre maj til Krible Krable-måned allerede i 2015. Her håber vi, at naturvejledere i hele landet vil være med til at få daginstitutioner og familier ud i naturen og rode i visne blade og jord, fiske i vandhuller og gå på sommerfuglejagt,” skriver Naturvejlederforeningen i en pressemeddelelse.

Visionen med Krible Krable er, at børn, uanset om de bor i byen eller på landet, bliver nysgerrige efter naturen og får lyst til at udforske og værne om den. I 2014 indgik Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang et samarbejde om en årlig Krible Krable-uge, som satte fokus på at få børn og voksne ud i naturen.
Læs mere om Krible Krable projektet her .
Se en kort præsentation af projektet som powerpoint her .

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.