Jeg har glade børn, der næsten ikke kan vente med at komme ud at lege om formiddagen - uanset vejret.

Solfrid Kyhn, ildfuglekursist og dagplejer

Jens Buch Johansen Ildfugleuddannelsen, lejre og aktiviteter Leave a Comment

Ildfuglekursist havde succes med naturformidling til dagplejebørn i Ulstrup, der blandt andet rørte ved regnorme og blev klogere på grævlingen.
Af Solfrid Kyhn, ildfugl

Mandag den 15. september afholdt jeg i forbindelse med Naturens Dag et natur-formidlingsprojekt for 5 af mine dagple-jekolleger, deres børn og min dagplejepædagog i Ulstrup i Favrskov Kommune. Jeg var glad for deres og kontorets opbak-ning, da det var en del af min ildfugleud-dannelse, som jeg er så heldig at have fået bevilget gennem en kompetenceudvik-lingsfond.
Vi mødtes oppe i skoven, som ligger ret tæt på alle de deltagende dagplejeres hjem. Den første udfordring for en del af børnene var at komme uden for stien og ud i naturen. Jeg havde ”snydt” lidt og fjernet en del af de største grene, så skov-bunden ikke var for udfordrende for de børn, der ikke var vant til at komme i sko-ven. Dagen – hvis tema var ”Fødekæden – fortalt til dagplejebørn” – skulle jo gerne være en god oplevelse for alle.

Grævling under lup

Først blev børn og voksne præsenteret for en udstoppet grævling. Der blev snak-ket og rørt forsigtigt ved den – hvis man turde. Jeg fortalte om dyret: hvordan grævlingen ser ud, dens næse, den kunne lugte efter maden med og dens skarpe kløer, som den gravede efter regnorm med. Vi snakkede om, at den bor i huler under jorden og sover hele dagen, og at den om natten, når børnene skal i seng, kommer frem fra sin hule og går på jagt efter regnorm, mus, frugt og en hel masse andet, som den også spiser.
Da vi var færdige med at se på grævlin-gen, blev børnene spurgt om, hvor regn-ormen boede. Jeg havde smugtrænet lidt med mine egne dagplejebørn, og et af ”mine” store børn vidste godt, at den bor nede i jorden. Drengen vidste også godt, at regnormene kommer op, når det er regnvejr, så vi sang en ”Regnormesang”, mens vi trampede i håb om at se regnor-mene komme til syne.
Børnenes tålmodighed rakte dog ikke så langt, men heldigvis havde jeg et lille ter-rarium med regnorme, jeg havde gravet op hjemmefra.

Døde regnorme

Først kiggede vi på, at regnormene havde lavet gange i jorden, og så blev jord og orme hældt ud i et par vaskebaljer, så vi alle kunne komme til at se og røre. Det brugte vi rigtig lang tid på, og de fleste børn prøvede alle at holde en regnorm og mærke og se den kravle i deres hæn-der. Nogle børn havde ikke mod på de kravlende orm og ville ikke prøve at røre, mens andre børn gik meget direkte til dem, så ikke alle orm overlevede.

Regnormesang

Lange regnorm
Kom nu op
Kom nu op
Vi vil se dig kravle
Vi vil se dig kravle
Kom og kravl
Kom og kravlMelodi:Mester Jakob

Jeg plejer gerne at starte med at præsen-tere de mere forsigtige børn for dyr som regnorme og snegle, da de ikke bevæger sig så hurtigt og derfor ikke er så skræm-mende. Det styrker børnenes selvtillid at turde røre det det fremmedartede og ”mine” dagplejebørn, som er vant til kryb og kravl, har meget sjov ud af at jagte lø-bebiller, edderkopper og skarnbasser, når vi er i skoven. Da vi var færdige med at se på regnormene, hældte vi al jorden og regnormene ud i skovbunden, så de kun-ne få lov til at kravle ned i jorden og finde sig noget mad: jord og gamle blade.

Rådnekasse i skoven

Så gik vi lidt længere ind i skoven, for nu ville jeg læse en bog for dem om, hvad der sker, når en mus dør.
Det var bogen ”Hvor blev musen af?” af Mark Benecke, som jeg havde fået anbefa-let af en af mine medkursister på ildfugle-uddannelsen. Børnene fulgte interessere-de med, da jeg brugte dialogisk læsning, hvor børnene er med til at ”læse” bogen ud fra billederne, mens jeg fortalte og læ-ste for dem.
Da vi var færdige med bogen, havde jeg en udstoppet mus i en kasse, som var ved at ”blive spist” af de samme biller som i bo-gen. Den var dog ikke helt så interessant som de døde mus (en markmus og tre la-boratoriemus), jeg fandt frem. Børnene holdt dem i halen og viste dem stolte til deres dagplejere. De kiggede længe på dem og var gode til at skiftes til at prøve at holde dem, inden vi lagde dem i en rådnekasse, som skulle blive stående i skoven. Tanken er så, at mine kolleger kan følge op på arrange-mentet ved at tage i skoven og opleve, at musene bliver spist af insekter og til sidst er blevet væk.

Diplom Solfrid Kyhn
Diplomer til alle

Vi sluttede formiddagen af med at synge ”Når en lille mus skal ud at gå” og uddele diplomer til alle og lidt skriftligt mate-riale om grævling, mus og regnorm med sangene på, så dagplejerne kunne følge op på det, de havde oplevet og også dele oplevelsen med forældrene. Det var en rigtig dejlig formiddag, hvor både børn og dagplejekolleger blev ud-fordrede på motorik samt naturforståelse og personlige grænser, men hvor alle vir-kede glade og interesserede for mit ar-rangement som med en varighed på godt en time var passende i længde og svær-hedsgrad.

Færre konflikter, mere empati

Jeg nyder at have naturen som vigtigt ind-hold og inspiration i mit arbejde, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at børnene nyder rigtig godt af min arbejdsglæde, de udfordringer og temaer, jeg præsenterer dem for.
Jeg oplever færre konflikter børnene i mellem, men i stedet børn, der har stor empati for hinanden. Jeg har glade børn, der næsten ikke kan vente med at kom-me ud at lege om formiddagen uanset vejret, og som elsker at komme på tur i skov, mark og enge over ujævnt terræn, selv om man måske kun er lidt over et år. Børnene bliver gode til at opdage alt det spændende, der er lige for deres fødder, og deres kendskab til dyr og planter er stort. Forældrene er glade, fordi de ser, at børnene trives og lærer og oplever mange ting, og samtidig er der helt sikkert også plads og tid til nærvær.

Altid naturglad

Jeg har altid været glad for naturen og mine bedste barndomsminder er fra de norske skove, enge og elve, når vi var på besøg hos min mors familie i Norge. Men ud over hvad man suger til sig gennem li-vet, så har jeg ikke den vildt store viden om naturen – jeg ved bare, at man bliver glad af at være i den. Men det er faktisk også nok langt hen ad vejen, når man be-skæftiger sig med så små børn, som jeg gør.
Det vigtigste, jeg kan lære dem, er glæden for naturen, at være sammen om oplevel-serne og have modet til at udfordre sig selv. Så er det ikke så vigtigt, om de lærer navnene på alle dyr og planter, vi møder på vores vej, selvom den læring kommer helt af sig selv som følge af børnenes og min egen nysgerrighed.

Ildfuglemiljø begejstrer

Jeg lærer noget nyt hele tiden både gen-nem mit arbejde, men i høj grad også gennem mine medkursister på ildfugle-uddannelsen. Der er virkelig inspireren-de at møde andre ”naturtosser” fra hele Danmark med vidt forskellige indgangs-vinkler til naturen. Jeg er glad for, at min arbejdsgiver har bevilget uddannelsen og ville give mig den anerkendelse som kom-mende naturformidler, at give mig mulig-heden til at kunne lave dette projekt for nogle kolleger og deres dagplejebørn.

Spændende udfordring

Som Grøn Spire-dagplejer formidler jeg lidt hver dag for min egen lille gruppe dagplejebørn, men projektet med ”Føde-kæden – fortalt til dagplejebørn” var en spændende udfordring at formidle for en større gruppe.
Det at få projektet planlagt og stablet på benene var ikke vanskeligt, men krævede mere tid og omstillingsparathed end jeg umiddelbart troede, da idéerne på papi-ret ikke altid er mulige at føre ud i livet, hvis man har specifikke ønsker til mate-riale. For eksempel måtte jeg ændre ræv til grævling, da jeg ikke kunne skaffe en ræv. Jeg synes, det er ret vigtigt at have et ”rigtigt” dyr, når det drejer sig om de små børn i stedet for bare nogle billeder, for at de kan forholde sig til dyret. Kan man forestille sig en mus, hvis man aldrig har set én?

 

Læs mere om Ildfugleuddannelsen her

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.