Naturen indtager byerne

Elisabeth Bynatur 0 Comments

Hos mange mennesker står byen og naturen i skarp kontrast til hinanden. Det er dog et billede, der er ved at vende.

De seneste års fokus på biodiversitet og bæredygtighed har i stigende grad sat naturen på dagsordenen. En stor del af dette fokus har koncentreret sig om landområder, natur- og nationalparker, senest med oprettelsen af Danmarks nye nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde og Lejre på Sjælland. Flere genoprettelsesprojekter, som har til formål at genoprette og bevare nogle af de særlige, danske naturtyper, er sat i stand i hele landet, og frivillige foreninger afholder mindre naturbevaringsarrangementer, hvor alle kan få lov at give naturen en hånd. Men for mange er naturen ikke længere kun skovarealer eller tilgroede moser – den er også begyndt at sætte sit præg på de store danske byer.

Omkring 86 % af Danmarks befolkning bor i byer, og ca. 29 % bor i en by med flere end 40.000 indbyggere. Mange danskere vil gerne bibeholde byens bekvemmeligheder i form af korte afstande, gode indkøbsmuligheder og forskellige kulturelle tilbud, men ønsker samtidig at fastholde en tæt kontakt til naturen og at bidrage til at gøre den bedre. Umiddelbart kan det være svært at sætte streg mellem natur og asfalterede bydele – men når man først begynder at lede efter naturen i byen, finder man den faktisk rigtig mange steder.

Traditionel bynatur

Flere steder i byen er oplagte, når man tænker på naturområder. I mange større byer er der anlagt parker, som kan tjene som et grønt fristed for byens beboere. Mange parker består af store græsarealer med tilhørende stisystemer, store, gamle træer og en mindre dam eller enkelte bede. Som naturområde er parkerne ikke umiddelbart særligt komplekse. Derfor er biodiversiteten ofte ikke så høj, som hvis man havde kigget på et tilsvarende område et sted, hvor den vilde natur grænser op til. Da parkerne ofte er omgivet af store veje og boligområder, er det svært for større dyr og insekter at finde sig til rette i parken. Selv de flyvende insekter og fugle kan have svært ved at finde egnede steder i parken, da udvalget af føde ofte er sparsomt. Dette skyldes til dels, at artsdiversiteten blandt planter ofte holdes nede. Den vilde natur i form af ukrudtsplanter og forskellige græstyper er ikke ønsket i parkerne, da den ifølge mange brugere bidrager til, at parkerne ser forsømte og misligholdte ud. Selvom græs er en plante, er store græsarealer i sig selv altså ikke en garanti for god natur i form af høj biodiversitet.

Bæredygtige haver

Et nyere og meget populært koncept er de såkaldte byhaver. De fleste byhaver er bygget op på et princip om bæredygtighed og fleksibilitet. Byhaverne kan etableres mange forskellige steder, eksempelvis i baggårde, på parkeringspladser og på tage af større bygninger. De er oftest drevet af lokale ildsjæle og frivillige, som gerne vil arbejde med naturen og være med til at gøre noget positivt for miljøet og biodiversiteten i byen. Ligesom i parker og vejanlæg er mange dyr begrænsede af byhavernes placering. Ofte vil byhaverne dog byde på en bred vifte af planter og blomster, som kan tiltrække flyvende insekter, bier og sommerfugle. De er ofte også mindre trimmede, og det er derfor lettere for insekterne at finde egnet ly og føde. Insekterne tiltrækker en stor del af byens fugle og bidrager på den måde også til en større artsdiversitet blandt andre arter. Et godt eksempel på denne virkning er byhaven i Saxoparken på Vesterbro, hvor der ifølge havens hjemmeside ved en lejlighed er blevet spottet 16 forskellige fuglearter på 20 minutter. Byhaven på Vesterbro er en mindre have, men den understøtter en høj grad af biodiversitet. Dette skyldes sandsynligvis de principper om bæredygtighed og permakultur, som havens ildsjæle er inspireret af.Bynatur (4)

Haver på taget

I nogle tilfælde er byhaverne placeret på hustage rundt omkring i byen. Dette er der flere fordele ved; dels er haverne placeret, så de har optimale solforhold. Samtidig kan plantekasser og krukker på hustage i forbindelse med kraftige regnskyl hjælpe til at forsinke nedsivningen af vand fra tagene, og dermed mindske belastningen på kloaksystemerne. Sidst, men ikke mindst, er der i mange tilfælde store arealer oven på bygninger i byerne, som står ubrugt, og man kan derfor undgå tvister med andre brugere om arealets anvendelse. Pladsen på tagene kan altså med fordel udnyttes til at give byens fugleliv og insekter et velfortjent pusterum – og byens folk muligheden for at få fingrene i jorden, selvom de for eksempel bor i lejlighed.

Natur i miniformat

Der ikke kun på hustage, at man som bybo har mulighed for at komme tættere på naturen. Mange lejligheder har altaner eller vinduesudhæng, hvor man kan sætte krukker eller hænge altankasser. Mange udnytter dette, fordi blomster og planter er smukke at se på. I takt med, at der kommer større og større fokus på naturens trange kår i byen, vælger mange at plante nytteplanter til gavn for både dem selv og de insekter, der måtte komme forbi. Samtidig er mange af de planter, som tiltrækker bestøvere – eksempelvis bier – også gavnlige for mennesker.

Til kamp for naturen

Det er ikke kun byens borgere, der har fået øjnene op for værdien af en forbedret biodiversitet. Mange foreninger og offentlige institutioner er også begyndt at arbejde på tiltag, der skaber mere natur og øger muligheden for biodiversitet i byerne. Ildsjæle, som dem, der findes i byhaverne rundt omkring, laver arrangementer for interesserede, hvor der kan byttes frø og erfaringer på tværs af generationer, haver og altaner. Et af de større byttearrangementer – en såkaldt frø-pop-up – blev holdt i februar i København som et samarbejde mellem de fire foreninger Frøsamlerne, Permakultur Danmark, Foreningen for Praktisk økologi og Byhaven 2200. Andre tiltag er eksempelvis at lade arealer inden for bygrænsen vokse sig vildere og gøre op med det trimmede park-look, som vi er vant til. Dette tiltag har været længere undervejs i nogle områder, da vild natur for mange er uvant og derfor føles mindre trygt end de traditionelle parker, særligt om aftenen. Ikke desto mindre er hensynet til naturen ved at vinde over frygten i mange byer, og både Lystrup ved Aarhus, Silkeborg og også København har indvilget i at lade arealer gro vildt, så de dyr og planter, der normalt ville gå til, kan få et sted at overleve.

Rekreativt område

I januar 2015 annoncerede Københavns Universitet, at det vil oprette et nyt rekreativt område på Nørre Campus, hvor den vilde, danske natur i højere grad kan komme til sin ret. Området kommer både til at fungere som en vildere grøn oase end dem, vi kender, og som en platform for læring. Det er meningen, at området skal kunne bruges af både institutioner, skoler og privatpersoner til at få større viden om den danske natur og vilde danske planter, og give alle lyst til at udforske naturen omkring byen nærmere.

Insekthoteller hitter

Sidst, men ikke mindst, er insekthoteller blevet enormt populære blandt både private og institutioner. Insekthoteller tjener som bosted og skjulested for byens insekter, og består ofte af gamle træstykker eller stubbe, hvor der er boret huller. De findes i mange byhaver, hvor insekterne også kan bidrage positivt til bestøvning, og i børnehaver og skoler, hvor børnene kan blive klogere på naturens mindste væsner. Nogle naturinteresserede bygger deres egne insekthoteller, da de er en nem måde at bidrage til biodiversiteten på. Insekthotellerne er et godt bud på en måde, hvorpå man kan støtte naturen i byerne, hvis man er så heldig at have en have – og så er de sjove at udforske sammen med børn eller børnebørn, når de små beboere flytter ind.Bynatur (7)

 

Fakta om biodiversitet

  • Biodiversitet betyder ”mangfoldighed af liv”. Når man taler om høj biodiversitet, menes der oftest, at der er mange forskellige arter til stede inden for et område. Denne definition handler om artsdiversitet.

 

  • Man kan også tale om gendiversitet, som handler om, hvor forskellige gener er i et område, også inden for samme art. Økosystemsdiversitet handler om, hvor mange forskellige typer af økosystemer, der findes på en større skala – for eksempel på landsplan.

 

  • Biodiversitet er vigtigt, da det er med til at sikre den naturlige fødekæde. Uden insekter kan planterne eksempelvis ikke bestøves og dermed formere sig. Samtidig tjener insekterne som føde for fugle og andre dyr.

Del artiklen

'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *