Naturen er grundlaget for liv og opvækst

Jens Buch Johansen Albertslund, Lokalt 2 Comments

Af Katrine Holst og William Neuvonen Hansen, journalister for DN

Artiklen om Katrine Søbye, formand for N&U Albertslund, bringes med tilladelse af DN, som fortalte historien i et nyhedsbrev i foråret.

For N&U Albertslunds formand Katrine Søbye er det vigtigt, at børn kommer ud og oplever naturen. Men hvordan hænger det hele sammen, når man er aktiv frivillig og samtidig skal have familielivet til at køre?
Fælden bliver åbnet for øjnene af børnene. Inde i det lille bur bliver fangsten afsløret – og der bliver måbet fra børnenes side. Inden i ligger en spidsmus, der er gået i fælden i løbet af natten. Den skaber stor opmærksomhed fra forsamlingen, hvor børnene skubber sig frem for at se det lille dyr på nærmeste hold. Desværre er musen død. Og Katrine Søbye forklarer børnene, hvordan det kan være.
”En spidsmus skal spise hele tiden for at holde sin krop i gang. Dens føde er insekter og andre små dyr. Så hvis den bliver fanget i en fælde, så klarer den altså ikke mere end en times tid, desværre.”
Katrine Søbye er medlem af og frivillig i Danmark Naturfredningsforening og formand for Natur & Ungdom i Albertslund. Dagens musejagt i skoven er blot et af mange ting, som hun står bag. Flere gange om året arrangerer hun ting for børnene i området, så de kan lære mere om naturen omkring os.

Har altid været i naturen
Katrine Søbye er vokset op I Helsingør og har altid været meget ude i naturen. Hun har været medlem af Natur og Ungdom siden 1991, og nyder stadig, at hun kan være frivillig og hjælpe børn og deres familier med at forstå den natur, som hun selv finder fascinerende.
”Jeg har oplevet flere voksne, der er bange for at gå ind i en skov. Derfor er det så vigtigt for børn, at de kommer ud i naturen og lærer nogle grundlæggende færdigheder. Og det kan ikke gå for hurtigt,” siger Katrine Søbye.
Hun mener, at børn ikke kommer nok ud i naturen og laver aktiviteter med deres forældre.
”Men man kan sagtens tage en lille gåtur eller lignende. Forældrene er nødt til at tage styringen og få børnene med ud. Det kan vi så hjælpe med i Natur & Ungdom, som i dag henvender sig mest til børnefamilier,” forklarer Katrine Søbye.

Har meget at se til
Der foregår rigtig mange ting i Katrine Søbyes liv. Det har der altid gjort. Hun har været med i utallige foreninger og bestyrelser, og har altid gjort sit for at give en stor hånd med om mange projekter.
”Frivillige er meget vigtige. Ellers kan foreninger som Natur & Ungdom og Danmarks Naturfredningsforening ikke køre rundt. Jeg elsker at være en del af en masse projekter. Man får et socialliv og en stor glæde ved at gøre det her,” siger hun og lægger vægt på, at hun kan mærke, at hun gør en forskel.
Det gør hun eksempelvis til sommer, hvor hun er hovedarrangør af Natur & Ungdoms årlige sommerlejr ved Skælskør 24.-29. juli.
”Så ja, jeg har ret travlt i øjeblikket. For det hele er arrangeret af frivillige, og dem bliver det sværere og sværere at skaffe. Der er plads til 80 deltagere, så vi har brug for et stort hold til sommer,” siger Katrine Søbye.

Familien er med i naturen
Med på dagens musetur er Katrine Søbyes børn og mand. De er meget aktive og deltager ligesom resten af børnene og forældrene. Katrine Søbyes søn svarer på spørgsmål ligesom de andre børn og hendes mand hjælper med at forklare deltagerne om dyrene.
”Jeg føler ikke, at jeg pådutter min familie noget som helst. Mine børn er meget interesserede i naturen. Det kommer selvfølgelig nok fra mig, men jeg har aldrig tvunget dem til at skulle have samme interesser som mig,” fastslår Katrine Søbye.
Hun ved godt, at hun bruger meget tid på at være frivillig. Derfor er det godt, at familien kan komme med ud til arrangementer som dagens musetur.
Udover det sørger hun også for, at hendes børn har det sjovt og kan udfolde sig, når de er med hende i naturen.
”Jeg er ikke en pylret mor. Jeg kaster dem ud i mange ting. Når min søn klatrer i træer, siger jeg ikke nej til ham. Jeg fortæller ham, at han skal være opmærksom og passe på. Min egen nervøsitet skal ikke forhindre ham i at udvide sine grænser,” understreger Katrine Søbye.

Få børnene ud
Selvom man måske ikke selv bryder sig om naturen, er det vigtigt, at man som forælder får sine børn ud i den. For Katrine Søbye har mødt store børn, der ikke vidste, at mus havde lunger, og at de skulle trække vejret. Eller folk, der ikke vidste, at der fandtes andre dyr end fisk i søerne.
Derfor er det vigtigt for mennesker at komme ud, når de er børn, så de kan lære om det, der er omkring os.
”Mange børn kommer ikke ud og laver aktiviteter i naturen med deres forældre. Man kan sagtens bare gå en tur eller lege en leg derude. Men hvis forældrene ikke tager styringen og tager børnene ud, så lærer børnene ikke at forstå og respektere naturen. Det er dér, hvor grundlaget for deres liv og opvækst starter. Så de skal bare ud og have en masse oplevelser. Og det elsker jeg at hjælpe dem med,” siger Katrine Søbye.

Del artiklen

'

Comments 2

  1. Tobacco marketing is us smokeless turning into more and more restricted all over the world. Tobacco marketing is lorillard Tobbacco turning into more and more restricted all over the world. Tobacco industries say that the critics more than exaggerate the results of their adregtisinv. They also stage out that teenage smoking can also be growing in nations exactly where most types of marketing have already been banned. Tobacco goods are dangerous. Don’t be concerned smokers, no one desires to lock you up.

  2. J’ai pas du tout envie de réouvrir la discussion des critères Gen On est tous adulte et assez intelligent et mature pour voir/savoir ou au moins avoir un feeling de qui irait bien avec qui …Du moins a MON avis mais j’ai pas l’intention de nommer qui que ce soit pour des raisons ÉVIDENTES…..Imagine la tempête de merde qui en résulterait

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *