Naturdetektiver satte nyt liv i N&U Vejle

Henrik Lomholt Vejle Leave a Comment

En snes børn og voksnes tur i skoven med ’jagt’ på naturspor markerede lørdag den 2. maj, at der atter er liv i N&U Vejle. Lokalafdelingen var lukningstruet, efter at det i nogen tid havde stået klart, at lokalafdelingens nu daværende ledere ikke havde tid og overskud til at føre den videre. Men ildfugl Helle Munch Egeskov ville det anderledes. På sin ildfugleuddannelse talte hun med Jan Ravnborg fra N&U’s hovedbestyrelse om at starte N&U Vejle op igen. Med støtte fra ham og Henrik Lindbjerg Jelling, som var en del af den gamle lokalafdeling, fik Helle Munch Egeskov skabt et fundament til en ’ny’ N&U Vejle. lokalafdelingens første aktivitet blev ’jagten’ på naturskov først i maj, og Helle Egeskov Munch har mere på programmet.
”Vi har aktiviteter på tegnebrættet som for eksempel åbne ture til Naturrum Kirstinelyst, historiske ture, fugleture, shelterture og besøg til andre lokalafdelinger. Vi vil lave planlagte aktiviteter, men også spontane ture og arbejder på at finde en dato til generalforsamling,” siger Helle Munch Egeskov.
Følg lokalafdelingen på www.facebook.com/naturklubvejle.

 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *