Natur & Ungdoms Stiftelse – Del 2

Jens Buch Johansen Historie 0 Comments

Claus Helweg OvesenTekst: Claus Helweg Ovesen (med fra foreningens start, i landsstyrelsen 1965-71 og landsformand 1970-71).

 

fortsættelse, læs første del her

De allerførste år med formændene Bøcher, og Kaare Smidth – og ”stud.mag.´erne”

Med Bøcher fik NogU en i fredningsmæssig og faglig sammenhæng højt profileret formand, som også ridsede nogle flotte perspektiver op for foreningens arbejde i det allerførste nummer af bladet ”Natur og Ungdom”. Men han var nok alligevel aldersmæssigt og i sit virke som universitetsprofessor lidt fjernt fra NogU´s teenagere og hverdagen med ekskursioner og lejre. Men han var helt sikkert en god ambassadør for foreningen i den tidlige start. Han gjorde bl.a. den vigtige ting for foreningsarbejdet at sørge for, at en række biologistuderende, som dengang hed stud.mag.’er, blev inddraget som instruktører og kom med i bestyrelsen.

NogUs første formand, pro- fessor Tyge Bøcher. Han var en fremtrædende botanisk forsker og naturfrednings- mand, men også med stor interesse for popularisering og engagering af unge i natur. For den helt nye forening var han nok en nyttig topfigur i de aller første år.

NogUs første formand, pro- fessor Tyge Bøcher. Han var en fremtrædende botanisk forsker og naturfrednings- mand, men også med stor interesse for popularisering og engagering af
unge i natur.
For den helt nye forening var han nok en nyttig topfigur i de aller første år.

Bladets første redaktør, Anders Holm Joensen var studerende, og på lejre og ekskursioner virkede folk som Niels Peder Kristensen, Annie Larsen og Heine Clausen. Stud.mag.-elementet var vigtigt i vel især de første 5 år af foreningslivet. Derpå var der folk opvokset i foreningen, som selv blev studerende og fortsatte eller kom ind i bestyrelses-arbejdet. Stud.mag.’erne var ikke nødvendigvis vant til at lede børn og helt unge, og nogen af dem fik vist noget af en pædagogisk ilddåb ved at skulle holde styr på en teltlejr fuld af teenagere. Bøcher forlod efter et års tid bestyrelsen. Han har til mig forklaret, at fugleinteressen var for dominerende i foreningsarbejdet – han var jo selv botaniker! Efter ham blev en af Lorenz Ferdinands nære venner fra fugleinteressen så formand, det var Kaare Smidth. Han sad også kun på posten i et årstid og måtte så drage til Ålborg, hvor han havde fået stilling som udskrivningschef. Selv om der var nogle lokalafdelinger, var aktivite- ten i hovedstaden stadig afgørende for forenings- arbejdet. Smidth var en tiltalende person med et oprigtigt engagement i natur – og især fugle – og i inddragelse af ungdom i denne interesse, men i NogU sammenhæng må man nok sige, at han kun blev en overgangsfigur.

Poul Holm Joensen formand 1962-1970 – han formidler overgang til ledelse af foreningen ”fra dens egne rækker”
Poul Holm Joensen i felten med skoleelever omkring 1960, da NogU blev stiftet. Bemærk hans Færø-hue - Joensen familien stammede derfra.

Poul Holm Joensen i felten med skoleelever omkring 1960, da NogU blev stiftet. Bemærk
hans Færø-hue – Joensen familien stammede derfra.

Joensen var lærer på Dyssegårdsskolen i Køben- havns nordlige udkant – et sted med flere natur-en- gagerede lærere og hurtigt efter stiftelsen af NogU hjemsted for en af de største og mest livskraftige lokalafdelinger. Han havde været med til nogle af de indledende møder i Biologisk Samling, men hørte ikke til i den snævrere kreds af foreningsstiftere. Han kom dog – måske via sin søn Anders, der redigerede bladet – med i bestyrelsen i 1961 og blev konstitueret formand, da Kaare Smidth fik stilling i Ålborg og måtte flytte dertil.

I 1962 blev Joensen så på generalforsamlingen valgt til formand og blev på denne post ikke mindre end 8 år – det må være rekord i foreningens historie. Joensen var et effektiv og meget flittig organisationsmenneske, en  dygtig skribent og meget engageret i arbejdet med at få unge interesseret i natur – og ud i den.

Poul Holm Joen- sen maner naturen frem - ved at blæse i en ølflaske!

Poul Holm Joen- sen maner naturen frem – ved at blæse i en ølflaske!

Han sad i Danmarks Naturfredningsforenings oplysningsudvalg, men følte vist, at den store forening var noget ”tung at danse med” – at der var meget langt fra idé til realisering. Her var NogU et langt bedre sted for udfoldelse af hans virkelyst, der gik på, at alle skulle kunne komme frem med deres ideer og viden, på kontakt over grænser, og på at NogU skulle indtage en aktiv plads i debatten om natur og naturbeskyttelse. Joensen var skeptisk overfor specialister og etablerede fagfolk, der sad tungt på deres område. Han forfægtede f.eks. energisk den holdning, at alle skulle kunne komme til orde i foreningens blad uden nærgående faglig el. sproglig redigering.

Havde nogen i bestyrelsen el. andre en ide, var Joensen også hurtig til at bede vedkommende om selv at virke for realiseringen – vi kaldte det faktisk ”system Joensen”. Det betød ikke, at man skulle stå alene med gennemførelsen, men at man altså selv var den første til at gå videre med noget, som man havde foreslået i foreningssammenhæng.

Joensen kunne have vilde ideer, som kom op i foreningen, før vi andre i bestyrelsen rigtigt var modne til at kapere dem. Jeg husker oprettelse af en islandsk NogU som en af dem, et nyt forenings- navn ”Dansk Ungdoms Naturværnforbund” dukkede pludselig op på nogle kuverter, han havde fået trykt, men det holdt ikke længe. Hans ambitioner er om gennem NogU at flytte på den store Danmarks Naturfredningsforening kunne vi vel heller ikke altid følge med til.

Noget i hvert fald nogen af os kunne savne hos Joensen var det afslappede, om man vil joviale – man kunne opleve, at han ikke ”var så nem at snakke med”. Men her var der selvfølgelig betyde- lig forskel på oplevelsen hos os unge i landsstyrel- sen.

Mange af Joensens egenskaber var bestemt ide- elle for en foreningsformand. Skuende tilbage må man sige, at det var Joensen, der med en kæmpe arbejdsindsats gennem sine ret mange formand- sår fik foreningen konsolideret, og dermed banede vej for ledelse af den rekrutteret fra NogUs egne rækker. Det skete efter 10 år, da jeg selv blev landsformand i 1970, men som med sikkert mange andre formænd efter mig ”holdt” jeg i modsætning til Joensen kun ét år, bl.a. pga. studieafslutning og nyt arbejde.

Lorenz Ferdinand var den, der parallelt med Poul Egede Andersen fik ideen til Natur & Ungdom. Han fik stor betydning for det naturfaglige foreningsar- bejde. Hans initiativ til foreningens biotopsundersøgelser spillede en fremtrædende rolle i for- eningsarbejdet gennem mange år. Bl.a. blev rapporterne brugt i flere fredningssager.

Lorenz Ferdinand var den, der parallelt med Poul Egede Andersen fik ideen til Natur &
Ungdom. Han fik stor betydning for det naturfaglige foreningsar- bejde.
Hans initiativ til foreningens biotopsundersøgelser spillede en fremtrædende rolle i for- eningsarbejdet gennem mange år. Bl.a. blev rapporterne brugt i flere fredningssager.

Afslutning

Meget af ovenstående – og noget mere til – kan læses i nummeret af ”Natur og Ungdom” fra 25 års jubilæet i 1986, men hvor mange af jer medlemmer nu har mon adgang til det?

Fra 1970 kan man sige, at foreningen var moden til at stå på egne ben, idet dog Lorenz Ferdinand (læs Jan Eriksens artikel i selve jubilæumsnummeret) endnu nogle år blev siddende i landstyrelsen.

Selv om vi nu er ude af jubilæumskalenderåret, skal der til sidst lyde et stort TILLYKKE til den 50- årige og stadig meget ungdommelige forening og ikke mindst et LYKKE TIL på vej mod 60-, 70- og 75-års jubilæerne, som vinker forude.

 

Del artiklen

'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *