Myrejagten er i gang

Sine Hulegaard Mikkelsen Artikel, Eksterne nyheder, Projekter 0 Comments

Forskerne har brug for din hjælp til indsamling af myrer og registrering af deres fødevalg for at forstå, hvordan mennesker og klimaforandringer påvirker naturen.

Af Ph.d.-studerende Julie K. Sheard og lektor Anders P. Tøttrup
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Enhver kender myren. Den forstyrrer vores skovtur og invaderer vores hjem. Vi irriteres ved dens tilstedeværelse, stiller lokkedåser op og hælder kogende vand ned i dens tuer. Det er nok de færreste af os, der sætter pris på den. Når man befinder sig i børnehøjde, ser man til gengæld ofte verden fra en anden vinkel. Det, som irriterer eller keder voksne, fascinerer børn. Når man kravler rundt på jorden, er myrerne jo nærmest overalt.
Man kan ikke undgå at bemærke dem. De fleste voksne vil nok kunne mindes at have leget med myrer som barn. Ved at prikke til deres tue med en pind for derefter måbende at se til, mens hundredvis af røde skovmyrer flittigt løber rundt for at forsvare og reparere deres bo. Eller ved at fodre dem med kagekrummer og se til mens de slæber afsted med stykker ofte dobbelt så store som dem selv.
I takt med at vi bliver ældre, glemmer vi desværre myrernes forunderlige verden. Vi får andre interesser og pligter og kommer sjældent helt ned i myrehøjde. Men det får man chancen for ved at deltage i Myrejagten – www.myrejagten.dk. Navnet dækker over et projekt, hvor familier og skoler via indsamling af myrer og registrering af deres fødevalg kan hjælpe forskerne med at blive klogere på myren.

De små helte

Myrer (Formicidae) har eksisteret i 120 millioner år. Til sammenligning har det moderne menneske (Homo sapiens) eksisteret i kun 200.000 år. Hvis mennesket forsvandt i morgen, ville det ikke have den store betydning for resten af biodiversiteten, men hvis myrerne forsvandt, ville det have store konsekvenser. På verdensplan udgør de nemlig omkring en tredjedel af biomassen af alle insekter, og der er mange arter af planter, fugle og insekter, der har brug for myrerne. For fuglene er myrerne en vigtig fødekilde, og for planterne er de en slags soldater, der beskytter planterne mod fjender og spreder planternes frø.
Vi mennesker ville også mærke, hvis myrerne forsvandt, da de er med til at holde andre skadedyr nede, ilte jorden, bearbejde næringsstoffer mm.  Faktisk har man i USA vurderet, at myrerne har en årlig økonomisk værdi på $50 milliarder – knap 350 milliarder kroner!
Der kendes i dag 14.097 arter af myrer, men man tror, at det rigtige tal kan være omkring 25.000. I Danmark har vi dog kun observeret 61 arter, hvoraf seks ikke findes uden for opvarmede bygninger. Dette skyldes, at Danmark temperaturmæssigt ligger lige på grænsen af, hvad myrer kan klare.

En verden i forandring

Naturen og klimaet er i konstant forandring, og pga. mennesker er tempoet for disse forandringer højere end nogensinde før. Vi ændrer naturen for at gøre plads til byer, og i takt med at byerne vokser, bliver de også varmere. De store mængder af beton og asfalt absorberer en masse varme, med det resultat, at byer ofte er 2-4 grader varmere end det omkringliggende landskab (den såkaldte varmeø-effekt). Denne temperaturstigning svarer til den stigning, vi kan forvente generelt i takt med global klimaforandring. Vi ved endnu ikke, om dyr og planter vil være i stand til at følge med udviklingen og tilpasse sig de varmere temperaturer og nye omgivelser. Derfor er det interessant at studere myrernes udbredelse og tilpasning til bymiljøer og derigennem måske få en ide om, hvordan det vil gå.

Myrernes yndlingsret

Ligesom vi mennesker har forskellige livretter, har myrerne det også. Og hvad, de foretrækker at spise, kan afhænge af temperatur, tid på året, og hvilket miljø, de er i. Der er dog ingen, der ved, hvordan myrernes fødevalg bliver påvirket. Det er foruden effekten af klimaforandringer dét, du kan være med til at undersøge ved at lægge forskellige fødeemner ud i dit nærområde. Dette kaldes et cafeteriaeksperiment. Hvis myrerne kan vælge lige, hvad de vil af seks forskellige typer mad, hvad vil de så helst have? Hvis vi kan forstå, hvad myrer spiser, og hvordan de påvirkes, kan det hjælpe os til at forstå de naturlige processer, som myrer indgår i, og hvordan disse påvirkes af forskellige forhold.

Alle kan bidrage til forskningen

At udføre et forsøg kræver hverken en universitetsgrad, Einstein-hår eller en hvid kittel. Nogle af de mest berømte forskere inden for biologiens verden var slet ikke uddannede. Charles Darwin tog ud i verden med det hovedformål at være selskab for et skibs kaptajn, men undredes over hvad han så på rejsen. Han var en af de første blandt dem vi i dag kalder Citizen Scientists – borgerforskere. For at være med, kræver det kun lidt nysgerrighed, og at man giver sig tid til at opsætte et eksperiment.

Det unikke ved Citizen Science-projekter, og Myrejagten især, er, at den grænse, vi ellers oplever mellem forskningsverdenen og befolkningen, bliver nedbrudt. Gennem Myrejagten kan man ikke bare få et indblik i, hvordan forskning foregår, men aktivt bidrage med data og ideer. Samtidig får forskerne fornøjelsen af at dele deres viden og hjælp til at løfte byrden om dataindsamling. 

Fakta om myrejagten

Myrejagten er et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museums Formidlingsafdeling v. Pernille Hjort og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima v. Carsten Rahbek. Projektet er et internationalt projekt udarbejdet i samarbejde med Citizen Science-ekspert og forfatter Rob Dunn fra North Carolina State University, USA og forsker og myreentusiast Nathan Sanders fra University of Vermont. Myrejagten er støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og Knud Højgaards Fond.

Del artiklen

'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *