Lykke er: når ude-unger mødes

Jens Buch Johansen Odense 2 Comments

[vc_row no_margin=”true” padding_top=”20px” padding_bottom=”0px” border=”none”][vc_column width=”1/1″]
Om forfatteren

Jens Buch Johansen

Facebook Google+

Udover at være næstformand i Natur & Ungdom studerer jeg til arkitekt i Aarhus og freelancer som web- og grafisk designer. Bl.a. står jeg også for foreningens onlinekommunikation og andre designopgaver.

Hvad der holder i regn, holder i sol, siges det. Odense Naturklub blev skabt på en grå og regnfuld dag. Og børnene nød det hele.

Af Helle Kryger, formand for Odense Naturklub

Efter talrige forgæves og koncentrerede swung gennem åens iskolde vand er det endelig blevet min fire-årige søn Hjaltes tur til at få gevinst med fiskenettet. Han står foroverbøjet med næsen halvvejs nede i pløret, da vi andre iler til. Jo, der er minsandten noget, der bevæger sig dernede.

Det er en regnfuld og råkold søndag eftermiddag i december. Solen gemmer sig godt bag skyerne, og det meste af Odense skutter sig hjemme ved brændeovnen med en kop varm hygge mellem hænderne.

Men vi er taget til åbent hus i Odenses nye naturklub. Ti voksne og syv børn er i fuld gang med at afprøve såvel faciliteter som omgivelser på Naturværkstedet Hollufgård Vandmølle, som vi har fået stillet til rådighed af Odense Kommune.

En skattekiste for udeunger og naturtrængende voksne, viser det sig. Her er fiskenet, ketsjere, fiskestænger i juniorstørrelse, spande, bålpander, mikroskoper, to shelters, en bålplads og meget andet.

”Skynd jer at komme herhen! Jeg har fanget noget! Mor, mor. Jeg har fanget en fisk!” -Helle Kryger

Røde kinder
Herregårdsskove omkranser den tidligere vandmølle, og Lindved Å risler forbi udenfor den gamle bindingsværksbygning. Vi står på en solid træbro. Mens vores kinder bliver stadig mere røde ude i kulden, damper gløggen så småt på et af de to kogeblus, der gemmer sig inde i naturværkstedet.

Æbleskiverne ligger også klar til at blive lunet på en pande. Selv den største optimist ville opgive at tænde bål i dette silende regnvejr. Det lader nu ikke til at genere ungerne. De spærrer øjnene op, hver eneste gang et fiskenet tømmes i en spand.

Og selv om det er småt med kravl i denne årstid, er der nok til begejstring. Det er dog ikke en fisk, Hjalte har fanget, men noget, der minder om en igle. Den kryber langs bunden i hans hvide plastikspand.

Børnene, som aldrig har mødt hinanden før, mødes omkring spanden, og selv lillebror på to hopper en gang på broen ved synet.

Søgning på Google
Øjeblikket er det hele værd, tænker jeg, da vi en lille time senere går tilbage mod den varme og tørre skolestue. Det var derfor, jeg i sommer sad og googlede på børn, natur, Fyn og tilfældigt stødte på foreningen Natur & Ungdom.

Jeg ønskede, at vi som familie kunne dele vores ude-glæde med flere. At vores børn kunne inspirere og inspireres af andre børn. Og ikke mindst – at vi kommer meget mere ud.

Jeg ønskede, at vi som familie kunne dele vores ude-glæde med flere. At vores børn kunne inspirere og inspireres af andre børn. Og ikke mindst – at vi kommer meget mere ud.

Over æbleskiver, pebernødder og gløgg får vi underskrevet papirerne. Odense Naturklub er født. Vi bliver enige om, at dette er vores faste tilholdssted.

Uanede muligheder
Her skal vi bygge huler i buskadset, lave mad over bål og blive klogere på naturen og dyrelivet omkring os. Ja, faciliteterne er måske ligefrem til overnatning. Men vi er også enige om, at resten af kommunen – og Fyn for den sags skyld byder på uanede muligheder for store oplevelser afhængigt af årstiden.

Ved Odense Fjord eller en af de mange andre skove. Vi kan slet ikke vente til foråret … eller sommeren … eller efteråret og næste vinter.


FAKTA

Vil du være med?
Odense Naturklub henvender sig til natur-interesserede børnefamilier.
Vi holder til på Naturværkstedet Hollufgård Vandmølle, Hollufgårdsvej 167, Odense SØ.
Se billeder af vores seneste aktiviteter eller skriv til os på Facebook.
Du kan også kontakte formand Helle Kryger på tlf. 30328688 eller skrive til: odensenaturklub@gmail.com

[/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″]

Del

SENESTE INDLÆG AF SAMME FORFATTER
[userpro template=postsbyuser user=author postsbyuser_num=3]

[/vc_column][/vc_row]

Del artiklen

Comments 2

  1. Post
    Author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *