Ansøgning til ildfugleuddannelsen

Hvordan bliver jeg Ildfugl?

Der er hvert år plads til 26 deltagere, og optagelse sker efter ansøgning. Skriv en kort ansøgning, hvor du fortæller hvorfor du gerne vil tage uddannelsen, og hvorfor du ønsker at blive ildfugl. Et ildfuglehold bliver stærkere af, at deltagerne har forskellig baggrund og tilgang til naturen. Det ses der på, når holdet sammensættes. Fortæl derfor lidt om, hvad du er interesseret i, og hvad du bruger din tid på til daglig, din uddannelsesbaggrund osv., så vi kan danne os et billede af hvem du er, og hvad du kan bidrage med.

Send din ansøgning til: naturvejleder@nogu.dk. Du modtager en bekræftelse af, at vi har modtaget din ansøgning.

Forudsætningen for at deltage i kursusrækken er, at du skal optages!

Deadline for ansøgning til Ildfuglehold 16 er 1. feb 2019. 

Hvad koster det?

Uddannelsen koster 4.500 kr.

Hvis du ikke er medlem af Natur & Ungdom, skal du meldes ind inden det første kursus. Et personligt medlemskab koster 150 kr. Har du familie får du rabat, så de kun koster 75 kr. pr. person (dog maksimalt 375 kr. i alt). Disse priser forudsætter tilmelding til betalingsservice; ellers tillægges 35 kr. i faktureringsgebyr. Hvis du er aktiv i en forening, spejderorganisation eller andet, kan der være mulighed for at søge om tilskud til uddannelsen hos din bopælskommune.

Kursusprisen dækker kost, logi og materialer, der indgår i kurset. I kursusprisen indgår en Ildfugle t-shirt.

Kursusweekender:
15.-17. marts 2019
14.-16. juni 2019
30 august – 1. september 2019 (friluftsweekend)
1.-3. november 2019
17.-19. januar 2020

Med undtagelse af friluftsweekenden, afholdes alle kurser på Natur & Ungdoms lejrskole Klostermølle ved Mossø. Fra Ry station er der ca 10 km ud til Klostermølle, og offentlig transport er ikke mulig. Til gengæld hjælper vi gerne med at koordinere fælles transport, for at minimere rejseudgifterne for den enkelte.

Tilbage til Ildfugleuddannelsens hovedside