Hjælp os med at få flere medlemmer

Jens Buch Johansen Landsforeningen Leave a Comment

Vi nærmer os årsskiftet, hvor Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) udebetaler sit tilskud på baggrund af, hvor mange medlemmer vi har under 30 år. Derfor vil N&U i den kommende tid have stort fokus på hvervning af nye medlemmer til foreningen. DUF udbetaler tilskud til børne- og ungdomsorganisationer på baggrund af, hvor mange medlemmer under 30 år en forening har. I de seneste år har Natur & Ungdom haft lige over 1.000 medlemmer indenfor denne aldersgrænse.

”Dette mål skal vi nå igen i år, da det påvirker vores tilskud med op til flere 100.000 kr., hvis medlemstallet ikke når 1000 børn og unge. Det er bestemt et højt tal, men heller ikke et uopnåeligt mål. Det kræver dog, at vi samarbejder som landsforening, og at vi alle gør en ekstra indsats for at få endnu flere til at blive medlem af Natur & Ungdom og derved også give flere mulighed for sjove, spændende og lærerige aktiviteter i naturen, ” siger N&U’s sekretariatsleder Annette Rask Krogsøe.

Sekretariatet lancerer snarest en kampagne baseret på det slogan, der vandt Facebook-konkurrencen i oktober – ”Natur & Ungdom – for både nørder og nysgerrige”. Med kampagnen kan man købe et medlemskab af foreningen og samtidig få kortspillet ”Miniaturerne”, som er en ny og spændende udgave af det klassiske bilkortspil – alt sammen for bare 100 kr. Kampagnen vil primært blive rullet ud i de sociale medier; Facebook og Instagram.

”Vi håber, at I sammen med jeres lokalafdeling vil hjælpe med at sprede budskabet ved at dele opslaget både personligt og på jeres Facebookside, så det når ud til så mange som muligt. Der skal en fællesindsats til for at udbrede kendskabet om vores skønne forening og ikke mindst styrke Natur & Ungdom,” siger N&U’s udviklingskonsulent Sine Hulegaard Mikkelsen.
Sådan kan I hjælpe med hvervningen af medlemmer

  • I kan udbrede budskabet i jeres netværk om, hvordan frivillige ildsjæle i N&U planlægger og udfører aktiviteter for børn og unge i jeres lokalmiljø.
  • I kan dele, kommentere og tagge venner og bekendte i vores kampagne på Facebook og Instagram.
  • I kan fortælle, at man ved indmeldelse netop nu får det sjove kortspil ”Miniaturerne” oveni medlemskabet til rabatprisen 100 kr.
  • I kan invitere jeres venner med til aktiviteterne i jeres lokalafdeling/klub
  • I kan fortælle jeres netværk om, hvor sjovt og spændende det er for jer selv og jeres børn at være medlem af N&U.

Udbredelse af kendskabet til vores forening virker i det hele taget rigtig godt, hvis budskabet kommer fra jer, som allerede er medlemmer.

 Jon Bech Andersen,
praktikant hos Natur & Ungdom

Del artiklen

'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.