Det er småt med ungdommen og det politiske fokus i Natur & Ungdom. Hvordan laver vi om på det? Hvem vil være med?

Jens Buch Johansen, Næstformand Natur & Ungdom

Jens Buch Johansen Landsforeningen 1 Comment

Gennem mine efterhånden mange år i bestyrelsen har jeg oplevet folk komme og gå, jeg har oplevet skiftende formænd med skiftende visioner og ideer for foreningen. Der har dog været en generel tendens igennem de sidste år – det er småt med ”ungdom” i Natur & Ungdom. Det politiske sigte og græsrodsbevægelsen er efterhånden helt væk. Hvad skete der?

Den generation, som jeg kom ind i slipstrømmen af, er blevet ældre, har fået børn og ændrede prioriteter. Gruppen, som jeg kom ind i, der sad i bestyrelsen og lagde linjerne, blev på mange måder den sidste ”unge” generation i Natur & Ungdoms bestyrelse. Siden er foreningen er blevet ældre – og yngre.

Svaret er ret simpelt. Den generation, som jeg kom ind i slipstrømmen af, er blevet ældre, har fået børn og ændrede prioriteter. Gruppen, som jeg kom ind i, der sad i bestyrelsen og lagde linjerne, blev på mange måder den sidste ”unge” generation i Natur & Ungdoms bestyrelse. Siden er foreningen er blevet ældre – og yngre.

Samhørighed genopbygget

Arbejdet er skiftet fra det politiske arbejde og ungdomsarbejdet til i langt højere grad at handle om det lokale arbejde og familierne. Et område som da også har været kraftigt forsømt, og som det er lykkedes at løfte gevaldigt. Jeg står med et indtryk af, at der er langt kortere fra sekretariatet på Klostermølle ud til lokalafdelingerne nu, end der var før. Vi har fået genopbygget den samhørighed, som for mange lokalafdelingers vedkommende havde været helt tabt. Men det har været på bekostning af ungdommen og politikken. Der er kommet flere børn og forældre ud i lokalafdelingerne, mens aktivitetsniveauet på landsplan stort set er reduceret til (den glimrende) sommerlejr.

Ingen dårlig retning

Hvorfor bringer jeg dette op? Fordi det jo netop er et symptom på, at bestyrelsen tegner foreningen. Når familiefædre fylder bestyrelsens poster, er det selvsagt ikke ungdoms- og politisk arbejde, der fylder mest. Har jeg tænkt mig at gøre noget ved det? Godt spørgsmål. Jeg mener ikke, at det er en dårlig retning, foreningen har taget som sådan. Men hvis vi igen skal være med til at sætte dagsordenen, har vi brug for andet end de i øvrigt glimrende familieorienterede aktiviteter i lokalafdelingerne.

Jeg synes, at det er synd, at vi ikke længere er den skarpe stemme, vi var over for de andre grønne organisationer, som har givet os den respekt og det navn, vi har; også internationalt.

Det var en fantastisk oplevelse, da jeg som 13-årig kom med i bestyrelsen som den yngste. Men det er tankevækkende, at jeg nu som 23-årig er den næstyngste i bestyrelsen.

Politisk arbejde og ungdomsarbejde er i mine øjne det uadskillelige. Den kerne af unge, der i mange år styrede foreningen, var politisk interesserede – og de, som ikke var det til at begynde med, men blot var med i slænget blev det.

Det sker, når man brænder for en sag. For naturen, miljøet og klimaet. Samtidig havde vi en masse fede oplevelser sammen, men det var tydeligt for mig, at det var sagen, der bandt os sammen. Det var en fantastisk oplevelse, da jeg som 13-årig kom med i bestyrelsen som den yngste. Men det er tankevækkende, at jeg nu som 23-årig er den næstyngste i bestyrelsen.

Vi skal være flere

Men hvad nu, når jeg hævder, at politisk arbejde og ungdomsarbejde er uadskillelige? Hvad kommer så først, hvis vi ikke blot skal forblive Natur & ”…”? Det ene skal vel afføde det andet? Hvis der sidder nogle N&U’ere og mener, at det er på høje tid med et spark i den politiske bagdel, er det helt rigtigt – og de er da velkomne til at komme og tage den snak med os til repræsentantskabsmødet lørdag 25. oktober.

Jeg tror, at det kræver ildsjæle og en kritisk masse at starte sådan noget op. Der skal ikke sidde nogle støvede folk (læs: os i bestyrelsen) og sige, at vi har brug for nogle holdninger, som om det er noget, der hænger på træerne, og som man kan pille ned. Vi har jo holdningerne, vi skal ud med dem og vi skal være flere om det.

Det er også derfor, at vi havde en delegation på to unge, nye medlemmer i Finland i vinter. Derfor jeg selv har deltaget i bl.a. tidligere miljøminister Ida Aukens seminar om den nye friluftspolitik. Derfor jeg i august var til årsmøde i det europæiske klimapolitiske paraplynetværk for ungdomsorganisationer YEE i Letland. Men vi har brug for flere folk, for at det rent ud sagt bliver sjovt. For at der er hænder og stemmer nok til, at vi kan rykke noget.

Lovende flok

Men når den tidligere generation nu har fået børn og det netop er børnefamilierne der tegner sig for størstedelen af vores aktiviteter for tiden, så er det da også helt åbenlyst, hvor størstedelen af disse unge mennesker skal komme fra.

Som medlem af Natur & Ungdom har man en fantastisk  platform og det netværk som skal til for at give medlemmerne mulighed for udvikling, for at skabe fantastiske oplevelser og for at blive hørt. Jo flere vi bliver, jo sjovere bliver det!

Ligesom de fleste unge, aktive medlemmer foreningen har haft, inklusive mig selv, starter man jo som en af de små (evt. sammen med forældrene). I mange år har Kyllingeprincippet været kodeord for den proces, hvor man i foreningen netop går fra, at være en af de små, til gennem læring fra de lidt større at blive moden. Med andre ord er det super vigtigt, at vi står klar når en gruppe unge bliver for gamle til, at gide familie/børneaktiviteterne, med tilbud om noget andet og mere. Med holdninger, med aktiviteter og med hygge og fællesskab.

Men det er ikke nok! Vi vil også have nye aktive medlemmer, som allerede er lidt ældre og som måske allerede er politisk engagerende eller dygtige naturnørder. Som medlem af Natur & Ungdom har man en fantastisk  platform og det netværk som skal til for at give medlemmerne mulighed for udvikling, oplevelser og for at blive hørt. Jo flere vi bliver, jo sjovere og bedre bliver det!

Deltagerne i sidste års ungesommerlejr var en flok lovende unge mennesker – jeg selv fik lov at møde – der alle var interesserede i enten at lave mere arbejde i N&U eller i hvert fald at være del af en gruppe, som kunne holde aktiviteter sammen og begynde noget. Desværre blev det ved de gode intentioner. Men der er folk rundt omkring i krogene, som gerne vil skabe en ny ungdomsgruppe. Med den tror jeg på, at entusiasmen og den politiske genaktivering nok skal komme.

Lad dette være mit pip om, at jeg i hvert fald fremadrettet vil arbejde på at bringe ungdommen tilbage i fokus, hvis jeg får lov at blive siddende i bestyrelsen. Og at jeg gerne vil have hjælp, støtte og selskab. Det er ikke et nødråb om, at vi gerne vil have folk til bestyrelsen (selvom folk skal være velkomne), men et oplæg til debat. Hvad skal der gøres? Hvem vil være med? Skal vi starte en politisk arbejdsgruppe sideløbende med bestyrelsen?

Deltag i debatten nederst på siden!

SENESTE INDLÆG AF SAMME FORFATTER

 

Del artiklen

Comments 1

  1. Post
    Author

    Jeg glæder mig til at høre hvad i synes. Jeg vil læse alle kommentarer både her og på Facebook og svare så vidt muligt. Jeg er dog, som det også står i oplægget i Letland næste uge og får nok ikke så meget tid til overs deroppefra. Til gengæld vil jeg blogge lidt her på siden fra mødet i YEE. Mere info om det snart!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.